-
Føulum, den 1ste Januar 1708. ...
-
Føulum, den 3die September 170...
-
Föulum die st. Martini. Det bl...
-
Föulum, Calendis Januar. 1709....
-
Föulum, Pridie iduum Januarii ...
-
Föulum, Idibus Januarii MDCCIX...
-
Föulum, XVIII Calend.Febr. Ak!...
-
Føulum, den 18de Februar. Det ...
-
Thiele, den 1ste Mai 1709. Saa...
-
Thiele, den 12te Mai 1709. Det...
-
Thiele, den 3die Juni 1709. Hv...
-
Thiele, den 13de Sept. 1709. I...
-
Thiele, den 2den October 1709....
-
Thiele, den 7de November 1709....
-
Thiele, den 13de December 1709...
-
Thiele, den 11te Januar 1710. ...
-
Thiele, den 13de Februar 1710....
-
Thiele, den 13de Marts 1710. I...
-
Thiele, den 1ste Mai 1710. Ak,...
-
Thiele, den 17de Juni 1710. Hv...
-
Thiele, den 28de Juni 1710. Nu...
-
Thiele, den 4de October 1710. ...
-
Thiele, den 17de December 1710...
-
Thiele, den 23de Januar 1711. ...
-
Paa Havet imellem Samsøe og Sj...
-
Kallundborg, den 4de Febr. 171...
-
Kjøbenhavn, den 2den Juni 1711...
-
Til Ankers under Kronborg, den...
-
Thiele, den 29de Sept. 1711. S...
-
Thiele, den 8de October 1711. ...
-
Thiele, den 2den Novbr. 1711. ...
-
Thiele, den 14de Novbr. 1711. ...
-
Thiele, den 20de Nov. 1711. Jo...
-
Thiele, den 4de Decbr. 1711. E...
-
Thiele, den 8de December 1711....
-
Thiele, den 16de December 1711...
-
Thiele, den 13de Marts 1712. S...
-
Thiele, den 1ste Mai 1712. Hs....
-
Thiele, den 3die Juni 1712. Mi...
-
Thiele, den 24de Juni l712. Je...
-
Thiele, den 13de Decbr. 1712. ...
-
Thiele, den 27de Februar 1713....
-
Thiele, den 5te Marts 1713. La...
-
Thiele, den 6te Marts 1713. O ...
-
Thiele, den 9de Marts 1713. Je...
-
Thiele, den 13de April 1713. A...
-
Thiele, den 14de April 1713. J...
-
Thiele, den 17de April 1713. D...
-
Thiele, den 20de April 1713. I...
-
Thiele, den 3die Mai 1713. Saa...
-
Til Sejls under Thunøe, den 17...
-
Sverrig, den 13de Juni 1716. H...
-
Stockholm, den 14de August 171...
-
Norkjøping, den 3die Februar 1...
-
Siberien, den 15de Mai 1721. H...
-
Riga, den 2den September 1743....
-
Falster, den 23de October 1743...
-
Corselidse, den 2den November ...
-
Corselidse, den 1ste Mai 1744....
-
Corselidse, den 2den Juli 1744...
-
Corselidse, den 8de August 174...
-
Corselidse, den 14de September...
-
Corselidse, den 1ste Mai 1745....
-
Til Sejls mellem Sjelland og S...
-
Thiele, den 4de Juli 1745. Oms...
-
Thiele, den 2den Septbr. 1749....
-
Thiele, den 12te Januar 1751. ...
-
Føulum, den 12te Mai 1753. I S...
-
1. Hjorterytteren
-
2. Ansbjerg
-
3. Nissen
-
4. Bortførelsen
-
5. Hestehaven
-
Da jeg er et unyttigt Drog, so...
-
Besøget
-
En Landsbyeskjønhed
-
Slætgildet
-
Andejagten
-
Endnu en Afkjøling
-
Tyve Aar derefter
-
A. Erik Sørensens Dagbog
-
B. Aalsøe Præstes Optegnelser
-
1. Sneefog
-
2. Klapjagt
-
3. Urolig Nat
-
4. Comtessen
-
5. Alice
-
6. Julebal
-
7. Liniedandserinden
-
8. Søcaptainen
-
9. Slutning
-
Paaskeaften
-
Pintseaften
-
Juleaften
-
De war e Awten fa bette Jywlaw...
-
Bindestuen
-
»De war eisen en sølle jen!« s...
-
»Det var ellers en sølle en!« ...
-
»Den war ett saa mød towwele« ...
-
»Den var ikke saameget taabeli...
-
Den Vihs grinned di aa hwæhjen...
-
Den Vise grinnede de af hveren...
-
»Den war ett saa mød slem« saa...
-
»Den var ikke saameget slem,« ...
-
Dengang vi saa kom til Hamborg...
-
»Faa den Sag« saah han Mahs aa...
-
Noddeda! Wolle Vistesen haad t...
-
Nuda! Ole Vistisen havde tiet ...
-
Den Tie A war en bette Kaal, a...
-
Den Tid jeg var en bitte Karl ...
-
Da no den hæ Vihs om den jenar...
-
Da nu denne her Vise om den en...
-
Dæhrætter tow Rasmus Owstrup f...
-
Derefter tog Rasmus Oustrup fa...
-
sagde han, »det faar Jens og d...
-
»De war en knøw Histaarri den«...
-
»Det wa no de« saah han Kræn K...
-
»Det var nu det,« sagde han Kr...
-
»Det var ved Helmissetider Mar...
↩
Jeg kan ikke med Rolighed slutte dette Capitel, før jeg har gjort
Læseren meddeelagtig i en Betragtning, der ved selvsamme Lejlighed
næsten altid har fremstillet sig. Den er rigtignok hverken smuk
eller lys; men den er naturlig og svarende til Sjælens Stemning
Dagen efter en gjennemvaaget, om just ikke gjennemsviret Nat.
Hvilken Forandring - har jeg tænkt - bevirker dog et Tidsrum af
nogle faa Timer! Vi blive aldrig opmærksommere paa Tidens Hurtighed,
med samt dens hurtige Virkninger paa os selv, der ellers synes os
langsomme, gradvise, afmaalte og neppe kjendelige, end netop
Morgenen efter et Bal: Hvor er nu hiin livlige Munterhed, hiin
barnlige Glæde, hiin søde Forventning, hvormed Man mødtes, hiin
formelle
98
Anstand, hvormed
Man hilsede hverandre og traadte sammen til den første Dans? Hvor
pene, hvor pyntelige vare Damer og Herrer! Ikke et Baand, ikke en
Blomst, ikke en Naal sad paa urette Sted; ikke et Støvgran enten paa
de hvide eller de sorte Kjoler; ikke en Folde, ikke en Rynke uden
dem, der skulde være; hvert Krøs, hver Strimmel havde sit tilbørlige
Fald; intet Halsklæde, som jo sluttede snehvidt og net til Hagen;
ingen Hanekam, som jo havde sin tilbørlige Rejsning; ingen Haarlok,
som jo glat og glindsende bølgede paa sit rette Sted en Snare for
hvert uvarsomt Mandshjerte. - Med tindrende Øjne, med mildt rødmende
Kinder stod den nydelige Pigerække, ventende med Utaalmodighed efter
det første Signal Opmærksomme, hartad højtidelige iagttoge
Chapeauerne Fordanserens blinde Figureren alle Hænder behandskes -
han træder tilbage - seer til Orchesteret bukker for sin Dame -
klapper, og - nu toner Musikken, og Dansen begynder. - Men see nu
dette selvsamme Selskab ved Ballets Ende! Det er Dag; Solen kaster
sit Skjær paa de beduggede Ruder; Lysene i Salen brænde mat og
søvnigt, som mange af de Dansendes kort forhen saa lysttindrende
Øjne. Hvor er nu hiin Nethed, hiin Pyntelighed, hiin Anstand fra
iaftes? Herrernes Klæder ere bestøvede, Haaret forpjudsket, Krøset
krøllet; Halsklædet falder vidt ud fra Hagen, Sløjfen sidder skjævt.
Og Damerne! de før saa festligt smykkede, saa elegante Damer!
Kjolens Hvidhed er borte, saavelsom Kindernes Rødme. De herlige
Haarlokker have tabt deres Elasticitet, og hænge sjudskede ned over
den Barm, som iaftes lignede Marmor og Alabast, men idag en Væg, der
ikke for nylig er kalket. Her har en Garnering, hist en Halsstrimmel
faaet en Rivt; der mangler en Sløjfe, her en Naal. Og nu de søde
Ansigter! ak! Øjnenes Glands er forsvundet, ligesaa Smilet fra
Læberne, og den fine Rødme fra Kinderne; blege, matte, dorske (om
jeg ellers maatte bruge et saadant Udtryk) synes de nu at have nydt
indtil Mæthed Ungdommens flygtige Glæder, og paa een Nat at være
blevne erfarne, satte, hartad trevne Koner. Men min søde Maren da?
var hun ikke undergaaet samme hjertekjølende Forvandling? ja vel, ja
vel! Forandring var hun jo, som Menneske, underkastet; men ingen
hjertekjølende: den netop synlige Mathed og smule Uorden gav hende
kun et mere smægtende Anstrøg; og jeg behøver blot at sige: at det
var ved denne Lejlighed, og paa denne selvsamme Formiddag, at jeg i
stormende Begejstring forfattede et af mine heldigste Digte: »Til Maren, Morgenen efter Brylluppet.«