Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Ak! hvor forandret! (DK)

Spørg mig ikke, medlidende Læser! hvorledes vi kom op igjen, hvad jeg sagde, hvad hun sagde, hvor højt hun skreg, hvor højt de Andre skreeg, hvorlunde vi kom hjem, og deslige - jeg veed Intet af det Altsammen. Jeg hørte Intet, saae Intet; jeg var i en Slags drømmende Tilstand, og vaagnede først rigtig op ved det Udraab: »Kammerraad Svirum! da har deres gule Plydses Boxer ogsaa faaet al Landsens Ulykker.« Ved disse Ord stak jeg mekanisk Hovedet frem, og ud af Sengen, hvori jeg laae. Der stod hele Jagtpersonalet! »Fanden med Boxerne!« raabte Hr. Lammestrup, »det er værre med Maren; hvordan tænker I, hun har seet ud?« »Lever hun?« spurgte jeg ængstelig, »er hun uden Fare? og vil hun tilgive mig Ulyksalige?« »Bagefter« svarte han »har vi godt ved at grine. Hun og de andre Tøser sidde nu dernede og skvaldre og gjøre sig lystige over visse Folk, der falde over deres egne Been.« Dette sidste sagde han med et malisjøsk Griin; men jeg vendte mig, Hig en Døende, om til Væggen, og sukkede med Digteren: