-
Føulum, den 1ste Januar 1708. ...
-
Føulum, den 3die September 170...
-
Föulum die st. Martini. Det bl...
-
Föulum, Calendis Januar. 1709....
-
Föulum, Pridie iduum Januarii ...
-
Föulum, Idibus Januarii MDCCIX...
-
Föulum, XVIII Calend.Febr. Ak!...
-
Føulum, den 18de Februar. Det ...
-
Thiele, den 1ste Mai 1709. Saa...
-
Thiele, den 12te Mai 1709. Det...
-
Thiele, den 3die Juni 1709. Hv...
-
Thiele, den 13de Sept. 1709. I...
-
Thiele, den 2den October 1709....
-
Thiele, den 7de November 1709....
-
Thiele, den 13de December 1709...
-
Thiele, den 11te Januar 1710. ...
-
Thiele, den 13de Februar 1710....
-
Thiele, den 13de Marts 1710. I...
-
Thiele, den 1ste Mai 1710. Ak,...
-
Thiele, den 17de Juni 1710. Hv...
-
Thiele, den 28de Juni 1710. Nu...
-
Thiele, den 4de October 1710. ...
-
Thiele, den 17de December 1710...
-
Thiele, den 23de Januar 1711. ...
-
Paa Havet imellem Samsøe og Sj...
-
Kallundborg, den 4de Febr. 171...
-
Kjøbenhavn, den 2den Juni 1711...
-
Til Ankers under Kronborg, den...
-
Thiele, den 29de Sept. 1711. S...
-
Thiele, den 8de October 1711. ...
-
Thiele, den 2den Novbr. 1711. ...
-
Thiele, den 14de Novbr. 1711. ...
-
Thiele, den 20de Nov. 1711. Jo...
-
Thiele, den 4de Decbr. 1711. E...
-
Thiele, den 8de December 1711....
-
Thiele, den 16de December 1711...
-
Thiele, den 13de Marts 1712. S...
-
Thiele, den 1ste Mai 1712. Hs....
-
Thiele, den 3die Juni 1712. Mi...
-
Thiele, den 24de Juni l712. Je...
-
Thiele, den 13de Decbr. 1712. ...
-
Thiele, den 27de Februar 1713....
-
Thiele, den 5te Marts 1713. La...
-
Thiele, den 6te Marts 1713. O ...
-
Thiele, den 9de Marts 1713. Je...
-
Thiele, den 13de April 1713. A...
-
Thiele, den 14de April 1713. J...
-
Thiele, den 17de April 1713. D...
-
Thiele, den 20de April 1713. I...
-
Thiele, den 3die Mai 1713. Saa...
-
Til Sejls under Thunøe, den 17...
-
Sverrig, den 13de Juni 1716. H...
-
Stockholm, den 14de August 171...
-
Norkjøping, den 3die Februar 1...
-
Siberien, den 15de Mai 1721. H...
-
Riga, den 2den September 1743....
-
Falster, den 23de October 1743...
-
Corselidse, den 2den November ...
-
Corselidse, den 1ste Mai 1744....
-
Corselidse, den 2den Juli 1744...
-
Corselidse, den 8de August 174...
-
Corselidse, den 14de September...
-
Corselidse, den 1ste Mai 1745....
-
Til Sejls mellem Sjelland og S...
-
Thiele, den 4de Juli 1745. Oms...
-
Thiele, den 2den Septbr. 1749....
-
Thiele, den 12te Januar 1751. ...
-
Føulum, den 12te Mai 1753. I S...
-
1. Hjorterytteren
-
2. Ansbjerg
-
3. Nissen
-
4. Bortførelsen
-
5. Hestehaven
-
Da jeg er et unyttigt Drog, so...
-
Besøget
-
En Landsbyeskjønhed
-
Slætgildet
-
Andejagten
-
Endnu en Afkjøling
-
Tyve Aar derefter
-
A. Erik Sørensens Dagbog
-
B. Aalsøe Præstes Optegnelser
-
1. Sneefog
-
2. Klapjagt
-
3. Urolig Nat
-
4. Comtessen
-
5. Alice
-
6. Julebal
-
7. Liniedandserinden
-
8. Søcaptainen
-
9. Slutning
-
Paaskeaften
-
Pintseaften
-
Juleaften
-
De war e Awten fa bette Jywlaw...
-
Bindestuen
-
»De war eisen en sølle jen!« s...
-
»Det var ellers en sølle en!« ...
-
»Den war ett saa mød towwele« ...
-
»Den var ikke saameget taabeli...
-
Den Vihs grinned di aa hwæhjen...
-
Den Vise grinnede de af hveren...
-
»Den war ett saa mød slem« saa...
-
»Den var ikke saameget slem,« ...
-
Dengang vi saa kom til Hamborg...
-
»Faa den Sag« saah han Mahs aa...
-
Noddeda! Wolle Vistesen haad t...
-
Nuda! Ole Vistisen havde tiet ...
-
Den Tie A war en bette Kaal, a...
-
Den Tid jeg var en bitte Karl ...
-
Da no den hæ Vihs om den jenar...
-
Da nu denne her Vise om den en...
-
Dæhrætter tow Rasmus Owstrup f...
-
Derefter tog Rasmus Oustrup fa...
-
sagde han, »det faar Jens og d...
-
»De war en knøw Histaarri den«...
-
»Det wa no de« saah han Kræn K...
-
»Det var nu det,« sagde han Kr...
-
»Det var ved Helmissetider Mar...
↩
Det var igaar den ulykkelige Dag! - vedpas en halv Time før Solen
stod op, at Morten Bruus kom her i Gaarden, og havde med sig
Indsidder Jens Larsen af Vejlbye, samt Hyrdens Enke og hendes Datter
ibidem. - Morten Bruus sagde til mig: at han havde Præsten i Vejlbye
stærkt mistænkt for at have slaget hans Broder ihjel. Jeg svarte
ham, at jeg vel havde hørt den samme Snak, men anseet den for en
taabelig og ondskabsfuld Opdigtelse, saasom Præsten selv havde
forsikkret mig, at Karlen var løbet sin Vej. »Om saa var« sagde han,
»at Niels vilde rømme, havde han nok kommet til mig først, og ladet
mig det vide; men at det forholder sig ganske anderledes, det kunne
disse gode Folk vidne, og derfor beder jeg, at I paa Embedsvegne vil
forhøre dem.« - »Betænk Jer vel!« siger jeg »betænk Jer vel, min
kjere Bruus! og ligesaa I andre gode Folk! inden I beskylde en
hæderlig og uberygtet Præst og Sjælesørger! kunne I intet bevise,
hvorpaa jeg storligen tvivler, kan det komme Jer dyrt at staae.« -
»Præst eller ikke Præst« raabte Bruusen, »der staaer skrevet: du
skal ikke slaae ihjel! der staaer ogsaa skrevet: Øvrigheden bærer
ikke Sværdet forgjæves. Vi har jo Lov og Ret i Landet; og en Morder
kan ikke undgaae sin Straf, om han saa havde Stiftamtmanden til
Svigersøn.« Jeg lod som jeg ikke mærkede Finten, og sagde: »Velan!
det skee, som I ville! Hvad veed I, Kirsten Madsdatter! om den Sag,
hvorfor Morten Bruus beskylder eders Præst? Siig nu den rene
Sandhed, saaledes som I ville forsvare for den Alvidendes Domstoel,
og som I det siden ved Lovens Eed skulle bekræfte!« Og gav hun da
følgende Forklaring: Den Dag, paa hvilken der sagdes, at Niels Bruus
var rømt af Præstegaarden, var hun lidt over Middag med sin Datter
Else gaaet forbi Præstens Hauge. Som de komme omtrent midt for
Steendiget, der gaaer østen om samme, høre de Een kalde paa Else.
Det var Niels Bruus, som stod indenfor Hesselhækken, og som nu
bøjede Grenene lidt tilside, og spurgte Else, om hun vilde have
nogle Nødder. Hun tog da mod en Haandfuld, og spurgte, hvad han
bestilte der. Han svarede, at Præsten havde befalet ham at grave,
men den Bestilling havde han ikke isinde at tage sig saanær, han
vilde hellere plukke Nødder. I det samme hørte de en Dør lukkes op
inde ved Huset, og Niels sagde:
132
»pas paa! nu faae vi en Skjændepræken!«
Strax efter havde de hørt - see kunde de Intet, for Diget var for
højt og Hækken for tæt - hvorledes de skjændtes, og blev den Ene
ikke den Anden noget Ord skyldig. Tilsidst havde de hørt Præsten
raabe: »jeg skal slaae din Hund, Du skal ligge død for mine Fødder!«
hvorpaa det kladskede, to eller tre Gange, som naar Een faaer
Munddaske. Saa havde Niels skjældet Præsten for en Bøddelknegt og en
Kjeltring. Dertil havde Præsten slet Intet svaret, men derimod hørte
de to dumpe Slag, saae tillige Bladet af en Spade og noget af
Skaftet to Gange svinges over Hækken; men den der svingede Spaden
kunde de ikke see for Hegnets Højde og Tæthed. Dermed var Alt stille
inde i Haven; men de (Hyrdeenken og hendes Datter) vare blevne bange
og underlig tilmode, og saa gangne i Marken til Creaturene.
Selvsamme Forklaring som Moderen, gav ogsaa Datteren. Jeg spurgte
dem, om de ikke havde seet Niels Bruus komme ud af Haugen; hvilket
de Begge benægtede, skjøndt de ofte havde seet sig tilbage.