Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Præsten i Vejlbye (DK)

Da var det mig, som om alt mit Blod blev til lis; mit hele Haab blev med eet slaget til Jorden. »Grav! grav!« raabte den skrækkelige Blodhævner, idet han selv anstrængede sig af alle Livsens Kræfter. - Jeg saae til Præsten: han var bleg som et Lig; men hans Øjne vidt opspilede og ufravendt hæftede til det rædselfulde Sted - Atter et Skrig; en Haand ligesom strakte sig op af Jorden mod de Gravende. »See!« raabte Bruus: »han rækker efter mig; ja bie lidt, Broder Niels! 135 Hævn skal Du faae!« - Snart var hele Liget udgravet - det var virkelig den Savnede. Hans Ansigt var ikke ganske kjendeligt, da det var begyndt at gaae i Forraadnelse og Næsebenet desforuden knuset og fladtrykt; men alle hans Klæder, lige til Skjorten med hans udsyede Navn, kjendtes strax af alle hans Medtjenere; endogsaa en Blyring i det venstre Øre vedkjendtes alle de Omstaaende som Niels Bruuses, den han i nogle Aar bestandig havde baaret.