Blicher, Steen Steensen Uddrag fra De tre Helligaftener (DK)

Den, der nu blev glad, det var Sejer. Og han takkede, og væltede Kjævlen af, og satte sig paa den, og saae ind ad Porten efter hans Maren. Det varede syv lange og syv brede, saa kom hun. Men hun saae ud til den dyre Tid. »Gud naade os elendige Mennesker!« sagde hun - det var knap hun kunde for at græde - »Vi kan aldrig faae hverandre.« »Det er nogle slemme Ord, Du der kommer med,« siger Sejer; »Manden havde halvveis lovet mig det herude; - hvad gaaer der nu af ham?« - »Fruen havde ligesaa,« siger hun; »men nu skal Du høre, hvilket Held jeg havde. Da jeg er kommen op ad Trappen og ind i den smalle Gang, der er, saa kommer en »Stor Een«* mig imøde og han *

217 seer vist paa mig - jeg kunde ikke komme om ved ham, for han mødte for mig - og saa siger han: »Du er« - som han kunde bande -»den skjønneste Pige eller Kone, hvad Du nu er, jeg har seet i dette Land - Hør! vil Du holde af mig?« - »Nej,« siger jeg, »det maa jeg ikke.« - »Naar Du vil,« siger han, »saa maa Du ogsaa. - Jeg er Baron« - nu kan jeg ikke huske, hvad det var, han kaldte sig - »kom her kun iaften, saa skal min Tjener passe paa og vise Dig til mig.« - »Nej,« siger jeg, »det er Synd - og jeg har ogsaa en Kjereste, og ham maa jeg ikke narre.« - Saa tog han en Haandfuld Penge frem, og viste mig; men jeg smuttede om ved ham og ind til Fruen. Hun var naadig nok imod mig, og Herren kom til, og han lod til, at han vilde bønhøre mig. Man saa kommer denne her Baron og staaer og lurer paa det, og saa siger han: »Er det en skikkelig Karl, hun vil have, saa bør han ikke tage hende, for hun er en liderlig Tingest; jeg saae, hvordan hun stod og leflede med en af Tjenerne herude i Gangen.« Da det Skarn havde saaledes beløjet mig, saa skjældte Greven og Fruen mig ud og befalede mig: at jeg skulde pakke mig og aldrig meer komme for deres Øjne.« »Herre Gud, Maren!« sagde Sejer, »skal Du ikke have andet for din Dydelighed og for din Troskab imod mig Stakkel! Men - vor Herre lever endnu! Vi ville ikke være harmslagne; det bæres mig for, at vi endda skal have hverandre - om der saa vare saamange Herrer og Fruer til, som der er Blade i Annsbjerg Skov.« - Ma-Ibs sukkede, ligesom hendes Hjerte skulde briste, men sagde ingenting. Han snakkede ikke meget mere, før de vare komne til Uannet og skulde skilles ad, hver til sit; saa siger hun: »Godnat Sejer! og Tak for idag!« - »Selvtak Maren!« siger han; »Du har ondt nok for min Skyld. Jeg er bange, jeg aldrig kan gjælde Dig det igjen - Vor Herre faaer!« - »Vil Du til Dandsen i Skoven imorgen?« spurgte ham Pigen. »Vil Du?« spurgte han igjen. »Nej,« sagde hun, »jeg har ingen Lyst.« - »Jeg ikke heller,« sagde han. »Saa skal Du have Godnat!« sagde hun og gav ham Haanden. »Det skal Du selv have!« svarede han; og dermed skiltes de ad.