Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Eneste Barn (DK)

»Jeg var i Sommeren 1805 i Christianstad, hvor jeg havde en Handelsforretning for vort Huus. Der træffer jeg en Dag den Lieutenant, som nogle Uger iforveien var smuttet bort med Fru B ... - jeg havde kjendt ham godt fra Kjøbenhavn, og et par Gange laant ham Penge - som jeg aldrig fik igjen. - »Er det Dig? R....!« raabte han, »hvad bestiller Du her? Følg med hjem, og see hvordan jeg boer!« - Jeg fulgte med, og saae, at han boede smaat, men dog temmelig godt. Han gik strax hen til en Dør, satte Munden til Sprækken, og sagde: »Frue! maae jeg bede om Frokost til to Personer!« - Jeg ventede nu at faae Fru B .... at see; men det var en ganske anden: da hun kom ind med det forlangte, hørte jeg og paa Sproget, at hun var svensk. - Da hun igjen havde lukket Døren efter sig, gjorde L. en frivol Grimasse, og sagde: »Hun er hverken af de yngste eller smukkeste; men hun er mig en solid Veninde - Du forstaaer mig nok?« - »Vel gjør jeg det« svarte jeg; »men jeg troede ellers, Du havde en ældre Veninde.« »Ah!« sagde han, »har havt - rigtig! joh! Du kjendte jo Fru B ... - der var ingen Udkomme med hende: hun var løbet fra sin Fa'er, fra sin Mand, og saa løb hun fra mig med, den Satan!« - »Hvem løb hun saa med?« spurgte jeg, »og hvor er hun nu?« - »hun løb tilbage til Danmark med en Handelsbetjent, der kneb en Deel Mynter fra sin Principal; men hvordan det siden er gaaet med hende - det veed jeg slet intet af - drik engang!«