Blicher, Steen Steensen Uddrag fra E Bindstouw (DK) (paralleltekst med Rigsmålsgengivelse)

Den føøst Gaang vi kam sammen, da war A aa Ras Rask a wo Bøj Blænkere. Vi kam te en bette kun Skow; dæ kam trej a di hæ smo Kaal imøød mæ wos. »Hvem dær!« sø A. »Kiklava!« sø di. »Feldtrov!« sø A. »Sakkarnommedjø!« sø di. »De æ missen Løwn!« sø A; »vedd I ett bæjr Feldtrovet, saa skal I føl mæj te Skadronen!« Men saa drow den jenn hans Savl, aa rej li po mi Kammeraat. A tøkkes relle nok han kalt wos Engle; men Skam slaa ham, han mint ett mæ et, for han ga Rasmus et Slaw, te han fil ow Hæjsten. »Hwa!« sø A »slaaer Do Ras Rask, saa skal Dællen regjæ Dæ!« aa mæ de samm hoog A ham øwer hans Nakk, te han buust en Bagkorre. Da di anne Tow soe de, saa begynt di aa futter aa sakker, aa rent in po mæ, som di vil rien ha trojn mæ nier. Men A søer »Snak Dansk, I tydsk Hunn!« aa saa slow A den jen øwr hans høwr Arm, aa den aan øwr hans venstre, aa saa taw A dem te Faang, og før dem te Skadronen. Men Rikmejsteren ba den bitte Mand ta sæ, no wa vi uløkkele, faa de wa Fransmænd. Siin lært han wos, vi sku sej: »Dragoon dannoa«. De faastodd di, saa vist di vi wa Danskere.