Blicher, Steen Steensen Uddrag fra E Bindstouw (DK) (paralleltekst med Rigsmålsgengivelse)

Jengaang indtow vi en Stadd, der hedd Rasseborre. Gui bewaars hwo de gik te! Dæ wa en Vagtmejster ve fiaer Skadron, han had wo mæj faa Stralsund, degaang di slow Grøw Skeel ihjel: han had undlywet manne Minnesker i Kri. Han sø, te de Slaw ve Rasseborre, wa de grommeste Slau, te han had wot i; men de ve Lybek war inno grommer, faa diæ maat de haall et i ni Dau aa kyør ud ow di Døe - de wa retten stræng faa di sølle Bæster. Men ve Rasseborre - som A sku fotææll - war et saa møj ænkele aa si, hudden det gik te. A soe en fransk Sældaat, han gik mæ et bette Baan po hans Bangenet. »Do er et Skaan!« sø A. »Piiv mæ laang Rør« sø han. »Do ska ha Fannen!« sø A »A ha sjæl betal mi Piiv, A kjowt baadde Piiv aa Rør aa Mondbeed a Ras Rask degaang vi loe i Issehow.« Men saa kam der en grueselig Howwen Fransmænd, aa di rowt aasse »Piiv mæ laang Rør!« saa tint A, de æ de bæjst Do rier di Vej, om Do vil behaall di Piiv. 255 Hjul; men jeg kunde ikke forstaa andet end »Futter!« Det betyder saa meget som »Djævlen skal annamme dig!« - Saa spurgte jeg vor Ritmester - for han kunde prate med dem - hvad det var, de sagde: »De siger,« sagde han, »de vil drage den røde Kjole af jer og give jer en blaa i Stedet.« Men det blev endda Løgn.