Blicher, Steen Steensen Uddrag fra E Bindstouw (DK) (paralleltekst med Rigsmålsgengivelse)

Degaang vi saa kam te Hamborre igjen, saa vil vi et længer væ ve Fransmannen. Da vi saa Faawal te ham, da græd Prins Ekmøll som et Baan, faa han vil et haa wor aa mæ wos. »Faawal!« sø vi. »Adiø« sø di, »adiø Ræv aa Har!« »Kys wos hiæ!« sø vi. Saa begynt di igjen mæ dje Pivsnak »Ja piiw I no i wo ...« sø vi, aa saa rej vi te Baanhøwd. Die kam Kosakkeren om wos. Di vil prik ætte wos mæ dje Pigkjepper. Den føøst, A soe, tint A war en Kræmer; men da han kam nærer, ku A wal sie te de sku vær en Krigskaal. »Do er en sue Kaal te aa rii« sø A te ham: »A trower missin Do sidder oweno di Madpues.« »Dowre!« sø han. »Ve Do ha Dowr?« sø A, »ja dessom Løgtnanten soe, hudden Do sedder mæ din Knæer, saa vil han nok gi Dæ Dowr; ka hænse Do fik Tewand aasse.« Men saa stak han mæ i mi høwer Laar. »Do æ sue nære!« sø A, aa saa hog A hans Kjep mit øwer, aa ham sjæl bag etter. »Do ku ha woer fræ mæ!« sø A. Diæ war aasse en fransk Genneraal fulle mæ wos. Di kalt ham Lallemand. De war en Wowhals. Han haad en bette rø Lue po, den swinged han aalti mæj, aa saa rowt han lissaa høwt som han kunn: »Brave Dannoa! A æ laang! A æ laang!« men de war ett sann, faa han wa kun en bette stumpet Kaal; men modde wa han.