Blicher, Steen Steensen Ak! hvor forandret!

Ak! hvor forandret!

Trykt første gang i No VIII, 1828. Optrykt i SN III og i GnN II. Om varianter udover den i noterne nævnte: se SSk XIII, 223f.

342

90

(Original Fortælling): SN og GnN fortsætter: (Forhen trykt under Firma P. Sp.). - aspirerede til: stræbte efter. - Aldrig saasnart var jeg kommen tilbage (...): Fortællerjeg'et er Peer Spillemand-figuren (se efterskrift), der også er fortæller af novellen Eva, trykt i No VI, 1828. - Justitsraad: titel i 4. eller 5. rangkl. inden for et system af i alt 9 rangkl. (1. kl.: geheimeråd). -Ruricolus: lat den landlige. - fidele: gemytlige, muntre. - Spradebasse: overdrevent pyntet eller moderne påklædt ung mand. - som et pillet Æg: ulastelig.

91

halvsjette: 51/2. - Tomme: l t = 2,6 cm. - Nordlyset for 1827 (...): henvisning til Peer Spillemand. (En litterair Notice, meddelt af ham selv, i et Brev til Redactionen). - Stadsmusikanten(s): musiker, der havde privilegium på at spille ved offentlige og private festligheder i en by. - viniliske: fra Vendsyssel. - Peninsel: halvø. - Vor Søerejse indtil Aalborg (...): forudanm. af novellen Peer Spillemands Skibsjournal (No X, 1829). - naturaliseret: ligestillet (ved tilflytning). - scoptisere: gøre nar. - Nankins Buxer: b. af gult bomuldsklæde, opr. fra den kin. by Nanking. - pojfodede: om duer og høns, der har fjer helt ud på fødderne.

92

Figur: stilfigur. - ven(ne) Maar: folkevisesprog: smuk ung pige. - Polskpas: en slags kortspil. - Ufærd: ulykke. - (drikke) en Tærte: en bolle punsch (se n.t.s. 71). - Terminus technicus: lat. fagudtryk. - Thevandsknægt: te med rom og sukker. - Discours: (vidtløftig) samtale. - Roeandrik(kens): betegnelse for andrikken, når den fælder svingfjer og derfor ikke kan flyve.

93

Strunkhed: fornemhed. - Air og Anstand: fornemt væsen og værdig holdning. - brøstede: manglede. - Kammerraad: titel i 6. eller 7. rangkl. (se n.t.s. 90). - Træskokarle: her om kvæg af ringe kvalitet. - No« plus ultra: lat. uovertruffen.

94

Miss Flamborough: bondepige i den eng. forfatter Oliver Goldsmiths (1730-1774) roman The Vicar of Wakefield (1766, da. Præsten i Wakefield. Oversat af B. i No 1827). - Bett(y) Bouncer: bondepige, omtalt i Goldsmiths skuespil She Stoops to Conquer (1773, da. Feiltagelseme, 1786), I, 11. - Jevnmaal: harmoniske mål. - Liniamenter: ansigtstræk. - Lafontaine: se n.t.s. 40. - Lotte: formentlig heltinden i Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers (1774, da. Den unge Werthers Lidelser (1832)). - Mariane: måske heltinden i den ty. forfatter J.M.Millers (1750-1814) roman Siegwart, eine Klostergeschichte (1776, da. 1778), en efterligning af Goethes roman, som også omtales i b.s novelle Fjorten Dage i Jylland (DN II, 17). -færdigt: kompetent. - Mageskifte: udveksling af fast ejendom. - dédaigneux: foragtfuldt.

95

Mandinder: mandhaftige, stridbare kvinder. - Amazoner: if. gr. sagn et folk af krigeriske kvinder ved Sortehavets kyst. - Jukke(trin): om pludselige, rykvise bevægelser. - echaufferet: ophedet.

96

Jomfruetobak: virginiatobak. - uimodstaaeligt: uudholdeligt. - Æ tykkes mi gue Uen sier saa bleg ud: jy. jeg synes, min gode ven ser så bleg ud; til gue Uen har 1. udg. 1828 flg. fodnote: * Dette Hr. Lammestrups »gode Ven« erindrer mig om et ligelydende 343 »gode Ven,« jeg nyligen har seet anbragt i lignende Sammenhæng, og vel heller ikke i meget forskjellig Betydning. Hr. H. v. Buchwald har nemlig i No. l af hans »Bilag til Erindringerne« følgende: - »Det andet Exempel paa slet Oversættelse falder nærmest mellem mig og min gode Ven Hr. S. S. Blicher« - »naar saadanne Fejl ikke mulcteres, saa etc.« (maae nemlig Recensenterne ikke revse andre Oversættere.) Men Fejlene ere disse: 1) S. S. B. har oversat Invalid ved Krøbling, og 2) det dobbelttydige hôte ved Vært, hvor det borde hedde Gjæst. Min gode Ven S. S. B. har sagt mig: at han allerede herfor har faaet, og uvægerlig modtaget en lille mundtlig, men høflig Correx (det var i en Oversættelse af Hr. v. Buchwalds eget Arbeide »dernières pensées« at hine Fejl vare indløbne). Saa hædrende som S. S. B. sikkerligen vilde ansee Hr. v. Buchwalds Venskab - det grunder sig ellers kun paa to Breve og to Timers Samtale - saalidet forlanger han vel, at dette skal antage Caracteer af Hovmesterskab. For saadanne to Fejl - hvoraf den ene egentlig ingen Fejl er, og den anden kun en halv - først at høre et privatissimum, og derovenpaa publice at udmønstres af Oversætternes Legion, eller rettere udpeges som No. 2 blandt slette Oversættere: det er i det mindste ikke venskabeligt. Det tykkes mig forresten sært, at Hr, v. B. nu vil slaae ind paa Recensentvejen (i Almindelighed deres Tilflugt, der ej kunne komme frem paa nogen anden); men endnu særere, at just hans gode Venner først maae holde for. Hr. H. v, Buchwald: B. havde fra fr. oversat to tekster af Heinr. v. Buchwald (1787-1876) til No: En ung Krøblings sidste Tanker og Pilegrimmen. - Recensenterne: anmelderne. - privatissimum (...) publice: privat bebrejdelse (...) offentligt. - Nectar: gudedrik. - Anticipation: foregribelse.

97

Terpsichore: dansens muse. - Slikkene: kysseri. - skriftede, gik den polske Kirkegang, stode paa den brede Steen, malte Sennop, hængte og faldt i Brønden: forsk former for straf, man idømmes i pantelege. - Pas, Beet. Jeg bliver i dem, tag hjem (.. .)jeg har ham: forsk. spilleudtryk fra l'hombre. - have sat en (...) Beet: have bødet for et tabt spil.

98

Krøs: skjortebryst med kruset bryststrimmel. - Strimmel: tøjstrimmel til pynt på dragter, især i halsudskæringer. - Hanekam: Håret er redt op i begge sider, så det ligner en kam. - Chapeaueme: se n.t.s. 70. - blind(e) Figureren: fordans, der udføres for et syns skyld. - Alabast: klar, svagt gennemsigtig gipsart. - og jeg behøver (...) Brylluppet: udeladt i SN og GnN.

99

een af vore Digtere: måske hentydning til Poul M. Møller: Jægersang (trykt i Just Mathias Thieles (1795-1874) poetiske nytårsgave Rosenblade (1818)). - dansk Whisky: brændevin. - Fictioner: påfund, opdigtelser. - vrippen: irritabel.

100

Knubskib: lille fladbundet båd -forplumredes: forstyrredes. - incommoderet: besværet. - hartad: næsten - Knist: undertrykt latter. - Flause: dumhed.

101

Apport: ordre til hunden om at bringe byttet. - Revieret: jagtområdet. - raabte af: gav tegn til, at jagten var forbi.

102

Hephæstos: I det gr. helteepos Iliaden, der tilskrives Homer (8. årh. f.Kr.), 344 fortælles det, at den halte smedegud Hefaistos får guderne til at le, da han for at forsone Zeus og Hera farer rundt og skænker vin op ved et gæstebud på Olympen. - suffisant: selvtilfreds. - Amphibier: dyr, der kan leve både i vand og på land.

103

Travestering: komisk kostume, forklædning. - Ryes Frakke: frakke af uldent stof - nec mirum: lat og intet under. - Pantalons: lange benklæder. -formaledidede: forbandede. - Seculum: lat. århundrede. - raillere: se n.t.s. 22.

104

ond(e) Genius: ond ånd. -profitere: her: nyde. - Hvad tykkes dig om Sædet?: fra Oehlenschlägers tragedie Hakon Jarl (1806), I, 3. - Ha! tifold formaledided være den Skræder (...): jf J.H.Wessels komiske syngestykke Kierlighed uden Strømper (1772), I,1.

105

Lethe (...) Styx: if gr. mytologi er L. navnet på glemselens flod i underverdenen; S. er den flod, over hvilken Charon færger de døde til dødsriget. - malisjøsk: se n.t.s. 29. - Digteren: citatet er fra B.S. Ingemanns drama Løveridderen (1816), sidste scene.

106

Sundbye: Nørresundby. - Die hübschen Mädchen (...): ty. »De kønne piger forbliver fjerne - o, ungdoms drøm, o, gyldne stjerne.« Fra F. Försters (1791-1868) digt Lauf der Welt.

107

Statscalenderen: Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender (siden 1801). - Aus den Augen (...): ty. ude af øje, ude af sind - resigneret: taget sin afsked. - es waren schöne Zeiten, Carlos!: fra Goethes sørgespil Clavigo (1774), I, l (ikke ordret).

108

fransk paa Forbenene: om korthalsede heste, der må stille det ene ben foran det andet for at nå græsset. - ousen: parrelysten (om køer). - Pillik: krikke. - ringe: sætte ring i næsen (på husdyr), - plat: komplet. - cremortartarisk: egl. rensende; afkølende.

109

rustificerede: landliggjorte, bondske. - tempora mutantur et nos mutamur in illis: lat. ordspr.; tillægges den ty.-rom. kejser Lothar I (840-875).