Blicher, Steen Steensen Noveller

Præsten i Vejlbye

Trykt første gang i No X, 1829. Optrykt i SN II og GnN II. Om varianter: se SSk XIV, 232.

346

Historiske forudsætninger. Novellen bygger på en virkelig tildragelse. Det historiske grundlag har B. fra E. Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ (1741ff.) og fra mundtlig overlevering. SSk XIV refererer flg. (her fork.) s. 244: Præsten Søren Jensen Qvist blev uskyldig henrettet 1626, anklaget for mord af en mand, der havde friet forgæves til præstens datter. Præstens kusk var 1607 forsvundet på en gådefuld måde. Hans tjenestekarl udbredte det rygte, at præsten havde myrdet ham, men fragik det på tinget. Længe efter dukkede rygtet op igen, da man fandt skeletdele uden for kirkediget. Ved hjælp af bestukne vidner fik frieren da præsten, der nægtede sig skyldig, dømt og henrettet. Præstens søn fik sagen genoptaget og faderens eftermæle renset. En fremstilling af hændelsen på grundlag af sagens akter findes i Severin Kjær: Præsten i Vejlby (1894). Se også Henrik G. Poulsen: En Criminalhistorie: Blicher og Præsten i Vejlby. Essay (1970).

124

Vejlbye: mellem Grenå og Ebeltoft. Her ligger også de øvrige lokaliteter, der er nævnt i novellen. - Herredsfoged: indtil 1919 den embedsmand, der var dommer og politimester i et herred. - Aalsøe: ca. 3 km SØ for Vejlby. - min kjere Herres Foranstaltning: Herredsfogder udnævntes før enevælden af lensmændene og havde ingen juridisk uddannelse. - dette Folk: beboerne i herredet - svare: byrdefulde. - Det er ikke godt (...): 1. Mos. 2,18. -falder af: dør. - Ingvorstrup: gl. gård i Vejlby Sogn. - Forbandet være (...): 5. Mos. 27,25. - Pranger: person, der driver lyssky handel. -hav e med (...) at skifte: have med at gøre.

125

Mohrenkopper: heste med sorte hoveder. - Daler: se n.t.s. 9. - magede: sat sammen til ét spand - Afslæt: nedslag. - Tiende: se n.t.s. 43. - Hr. Søren: se n.t.s. 7. - talte ham til, saa en Hund (...): skældte ham hæder og ære fra. -beleven: venlig, elskværdig. - Avlskarl: forkarl.

126

Rasmus: landsby 10 km SSV for Grenå. - Tørveskifte: tørvelod. - Du skalt ikke bøje (...): 2. Mos. 23,6. - Flyttedag: den dag, da tyendet på landet fra- eller tiltrådte pladsen, -fuus: barsk, hidsig. - summe sig: besinde sig. - artigt: her: underligt. - Skjelm: forbryder. - Qyæstioner: spørgsmål. - sloten: forlegen. - Discoursen: se n.t.s. 11.

127

Høgholm: herregård i Rosmus Sogn. - smidskede: smålo underfundigt. -staaet for Skorstenen: været i køkkenet (ved arnen), -gram: forbitret. - Lipperne: læberne. - Vederpart: modpart. - skoggre: se n.t.s. 14. - Fordrager Sorg (...): Pet. 1. brev 2,19; Fordrager: tål. - Jagilde: trolovelsesgilde. - bevægeligt: bevægende. - moxen: næsten.

128

fornemmelig: især. - Fader og Moder (...): Dav. Salm. 27,10. - Overborde: ved bordet. - hartad: næsten. - Lyngbye: nabosogn til Vejlby. - Hyllested: nabosogn til Rosmus. - besværet: drukken. - Piaseer: morskab. - over alt dette: overhovedet. - studsig: opsætsig, stædig. - lad Porten slaae ham: vis ham døren. - smøre sine Fingre: tilsmudse sine hænder (ved at prygle).

129

et Viintræ (...): Dav. Salm. 128,3. - revangere: hævne. - Retten giver os Alle nok: retten lader ingen i stikken. - stædt for Podemester: ansat som gartner. - Munddaske: slag på munden. - allerhelst: især. - har forstukket sig: holder sig skjult.

347

131

vedpas: omtrent. - Indsidder: person, der bor til leje hos gårdmand - Hyrden: byhyrden. - ibidem: lat. sammesteds. - du skal ikke slaae ihjel!: 2. Mos. 20,13. - Øvrigheden bærer ikke (...): Rom. 13,4. - Stiftamtmanden: blev først i 1692 betegnelse for den amtmand, der sammen med bispen udgjorde øverste myndighed i stiftet (bispedømmet).

132

Tolstrup: by i Vejlby Sogn.

133

det imputerede Mord: det mord, han var beskyldt for. - beknyt: bekymret. -forekom: kom i forkøbet, - gjøre (...) fyldest: opfylde.

134

i Kvarteret: i samme del af haven. - Skrupperie: skrammel.

135

læg Haand paa den Døde: if. overtro ville sårene på den myrdedes lig springe op at bløde, når morderen rørte det.

136

Kiste (...) havde staaende til sig selv: alm. skik hos bønder i æ. tid - Tingsvidne: afgivelse af vidnesbyrd; her protokollering af sagen i haven. - Stokkemænd(ene): tingsvidner, bisiddere ved forhør; Stok: tingbænk. - befatte Dig intet (...): Matth. 27,19. - Udpige(n): pige, som arbejdede i marken. -Borgerstue(n): opholdsstue for tyendet. - (om)vandt: vidnede (om). - undsige: true med skade.

137

Saa sandt hjelpe mig (...): slutn. af dommereden, jf. Koldingske Reces 1558, § 7. - Avind: fjendskab. - vitterligt: bekendt.

138

Pust: slag, genvordigheder.

139

forloren: fortabt. - Slutter(en): arrestbetjent.

140

Axelen: skulderen. - Byesvend(en): væbnet øvrighedsbetjent.

141

Bursch: student. - Ledemod: led.

142

priis Ingen lykkelig (...) døer!: if. den gr. historieskriver Herodots (485-430 f.Kr.) værk om perserkrigene, I, 32, sagde Solon (se n.t.s. 193) disse ord til kong Krøsos; ses også i: Syrach: Jesu Sirachs Viisdom, se n.t.s. 7. -Skodde: slå. - synderlig: besynderlig.

145

Fredens Tegn: korsets tegn. - Indklædning(en): digterisk fremstilling. - denne (...) Begivenhed gav Anledning til (...): ikke hist. korrekt. - Delinqventsager: sager, der fører til straf, især dødsdom, -geraadede: blev.

146

have sin Habforgfort: have risikeret sin hals, dvs. halshugges. - Ruelse: anger. - kjødelig Sikkerhed: verdslig ubekymrethed - et Vredens Barn: synder, der må straffes af Gud (efter Efes. 2,3). - Jeremiæ Begrædelses Bog: dvs. Klagesangene, som if traditionen er forfattet af Jeremias.

147

Stenen ligger endnu (...): En ligsten, der kaldes Søren Qvists, ligger på stien uden for våbenhusdøren, - plat: se n.t.s. 23. - det var ikke saa godt (...): det havde været bedre for mig (...).

148

Skorsteensskjødet: kanten af den åbne skorsten, - fomummen: lamslået. -rædde: skræmme. - i Stødemaal: stødvis. - en Belials Mand: en ugudelig krop.

149

et trebundet Markeskjæl: sted, hvor tre marker støder sammen; på sådanne steder begravede man ofte henrettede og selvmordere. - Lejlighed: ansættelse. - hæl: skjul. - Landemærker: grænser.

150

Bloddommer: dommer, der afsiger dødsdom. - Kun Gud hører Hævnen til: efter Rom. 12,19. - Rørelse: slagtilfælde.

348