↩ Den Dag Gud kaldte min Moder, Blev Lands Bye Poeten spillet første Gang. Den Bekom et overmaade stort Biefald, og Luxdorph paa stod imod salig Conferents <Raad> Bartholin, at nogen maatte have hiulpen mig, siden der skulde en øvet Poet til at giøre et slet Vers med Kunst, og vedligeholde det Latterlige, som Destouches havde lagt i Originalen. Bartholin derimod tilbød sig at vædde saa høyt som han vilde, at jeg selv havde giort dem siden jeg gav mig ud derfor. Da nu Bartholin kom for at condolere efter min Moders Død, bad han mig paa min Ære og Samvittighed at sige ham om nogen havde giort de Vers for mig. Jeg forsikkrede ham, som jeg og med Sandhed kunde, at ikke engang noget Menneskeligt Øye uden mit havde seet dem da jeg leveerte Stykket til Theatret. Det store Rye, der i alle Sælskaber gik af denne Oversættelse, var Aarsag i, at Reverdil Bragte mig Soliman den Anden og Bad mig oversætte den, som jeg ogsaa giorde, og gav ham en Afskrift af det, som han Lod trykke men, efter min Begiering, uden mit Navn.