↩ Ieg havde den Lykke at staae meget høyt anskreven hos Saly, saa at han kaldte mig le Tresor de Dannemarck. Han var meget opbragt mod Officierene og meddeelte den alting formaaende Franske 113 Ambassadeur noget af sin Varme. Dette Bragte ham til at sende sin Secretair til mig, og giøre mig den Compliment, at om der var noget i hans Magt, som han ved denne leylighed kunde giøre for mig, saa havde jeg at Befale over ham. Jeg takkede for hans Godhed og Beklagede kun at mit Arbeyde ikke kunde forstaaes af hans Excellence for at nyde hans Retfærdiggiørelse efter hans fuldkomne Overbeviisning. Jeg kan, svarede han mig paa Dansk, saa meget af Sproget, at jeg kan give hans Excellence Ambassadeuren et fuldstændigt Begreb om Stykket, dersom jeg kunde faae det at see. Jeg flyede ham strax et skreven Exemplar og efter Nogle Dage kom han igien og giorde mig store Complimenter over Stykkets Skiønheder og mit Talent, Men Bad mig tillige sige ham, hvorledes jeg var kommen til den Beretning, som Henrick siiger, at de fremmede Offi<ci>erer af Misundelse havde sendt ind om hans Herre. Jeg forsikrede ham ved Gud og min Ære, at det var et Blot Hierne Spind og aldrig havt Hensigt til nogen. Vil De Da behage, sagde han, at Læse dette Brev, saa vil De finde at De er kommen Sandheden al for nær, til at Vedkommende ikke skulde finde sig fornærmet. Brevet som han flyede mig var fra Marchall Broglie til Ambassadeuren, men døm selv om min Forundring, da jeg fandt Henrichs Beretning saaledes Ord til andet deri, som om det havde været oversadt der efter; men hvilken af vore Officierer det var, denne Beretning var given om kunde jeg ikke see, saa stærk var Navnet over strøgen.