↩ Foruden alt det jeg havde arbeydet for det Danske Theater, kan jeg endnu ved Breve fra Nielsen, Linde og [Revidil] Reverdil beviise at jeg var den, som ved disses Hielp, forskaffede Trouppen Underholdning i Sørge Aaret efter salig Kongen, da Magistraten Fiorten Dage før Kongens Død Betog den Gagen. Da jeg altsaa paa saa forskiellige Maader havde saa meget at kræve af det, hvor kunde jeg da troe, at man ikke skulde tænke paa mig, naar man vilde give Bredals Pension Bort. Vel sandt, at Warnstedt vel havde den største Deel deri, der ved sine Listige og underfundige Rænker holdt mig fra at søge hos den nye Direction om Arbeyde, men stødet ramte mig derfor lige haardt, da denne Pension ikke allene Blev deelt imellem Wessel og Thorup, hvor af den sidste aldrig havde giort noget for Theatret, og det som værre er ikke duer dertil, men Warnstedt endog sidst i 1779 sendte mig med 126 det meest nærgaaende Brev et Stykke tilbage, som jeg vendtede Penge for, og hvori mig Blev sagt, at Jndrettningen ved Theatret ikke meere tillod at tage imod mit Arbeyde. Det Oncle, som jeg endnu daglig føler, og som efter al Sandsynlighed vil ende mine Dage, er endnu en Virkning af dette umenneskelige Brev.