Biehl, Charlotta Dorothea Mit ubetydelige Levnets Løb

Sammen med Charlotta Dorothea Biehls »Mit ubetydelige Levnets Løb« ligger et kort notat (3 små sider) af Johan Bülow om hende. Det lyder således:

Kammerherre Suhm skrev om denne sieldne Pige: (-See Suhms samlede[de] Skrifter Kiøb: 1793. 10de D. pag: 37.) - Iomfru C. D. Biehl besad megen Geist, Munterhed og Hukomelse, vel megen Egenkiærlighed, hvorfor hendes critiske Venner ei kunde raade hende, og tilsidst unddroge sig, da hun ei oplæste sine Stykker for dem uden for at roses. Hun var gavmild, havde ei meget, og altid i trængende Omstændigheder: Hendes danske Prosa er meget god; Borneman lærte hende det mechaniske af Versene. Man satte ei den Pris paa hende, hun! fortiente. Hun fandt megen Behag i at oplære unge Fruentimmer i dramatisk Action, og maae Frue Walter takke hende endeel for, at hun deri tog Palmen fra alle andre hos - ... saavidt Suhm.

Denne Skribentinde døde i Kiøbenhavn d. 17. Maj 1788 i hendes 57. Aar. - Suhm satte hende følgende Epitaphium:

134
  • H.S.E.
  • Charlotta Dorothea Biehl
  • Comedia
  • Danorum
  • Detouches
  • Carmine
  • Sappho.

s. 2

I H. I. Birchs, Billedgallerie for Fruentimmer [er], Khvn. 1793 80. 1 ste D: pag: 163. findes under XXI Udtog af hendes foran staaende egenhændige Levnets Beskrivelse som hun, paa min Fødselsdag, glædede mig med.

Hendes Figur var af en sielden liden Væxt. Hun var overordentlig feed, som kom vel deraf, at hun ingen Bevægelse giorde sig. I hendes Øjne var megen Ild; hun var stedse munter skiøndt hun ikke altid havde Aarsag dertil, men hun glemte sine Gienvordigheder og var blid og meget snaksom naar hendes Venner besøgte hende -hendes Uvenner bleve ikke skaanede hverken mundtlig eller skriftlig - Men varmere Ven af sine Venner kiændte jeg ikke - Hendes Hukommelse var næsten mageløs: Hun fortaalte mig, at da der en Gang i et Vennelaug blev talt derom, vilde man sætte den paa Prøve, man blev enig om at give hende Almanaken, som hun læste 3. Gange igiennem, og derefter opramsede alle Navnene paa Dagene af hele Aaret i samme Orden som de følge paa hinanden uden at tage en Gang Fejl.

135

s. 3

Flere ligesaa forunderlige Prøver aflagde hun paa hendes lykkelige Hukommelse -

Min Silhouette, indfattet i en Pretension, som jeg havde foræret hende, bad hun mig om, maatte følge med hende i Graven, og det skeede -Hun troede der at hvile [der] i Ro, men ogsaa i den var hun ikke fri for Forfølgelse; thi en Bombe knuste hende i Kisten da Khvn blev beleiret af de Engelske -

Hendes varme og trofaste Venskab for mig paaskiønner jeg, og hendes Minde skal stedse være mig kiært og dyrebart.

JBülow.