Bergsøe, Vilhelm Uddrag fra Fra Piazza del Popolo · II

Ja, Frihed og Lighed var altid Løsenet i Menneskeslægtens Kampe. Efter dette Gjøglebillede stormede altid Masserne, naar de vare satte i 164 Bevægelse. Men hvor findes denne Frihed og Lighed? Seer Eder omkring, mine Venner, og fortæl mig, hvor kunne I opdage den? Er det ikke Kamp, Undertrykkelse og Vold, der hersker trindtom paa Jorden? Er det ikke Ulighed i Alt, i Stand, i Vilkaar, ja i selve Naturen, som I træffe overalt? Hvorfor jage da Menneskenes Børn efter disse glimrende Sæbebobler, der briste i Vinden, længe før de naae dem? Hvorfor kæmpe de for det Uopnaaelige? Hvorfor gjøre de sig selv til Martyrer? Fordi - det er forfærdeligt at sige - fordi det Hele er een eneste, uhyre Misforstaaelse, en som Lynet blendende, som Tordenen dundrende Løgn. Hvori ligger da denne uhyre Misforstaaelse? Deri, at vi søge Friheden ovenpaa Jorden, istedetfor under den; Ligheden i Livet, istedetfor i Døden. Livet er et eneste, stort Gjøglebillede uden Sikkerhed, uden Hold. Døden en eneste, stor, dyb og stille Sandhed. Livet ophøier og fornedrer, spreder og adskiller; Døden gjør Alle lige, samler og forener. Hvad vi kæmpe for her paa Jorden, haabløst og uden Resultat: Frihed og Lighed, det giver Døden os frivilligt, uden Kamp, uden Møie. Som en trofast Ven rækker den os det imøde, naar vi ere traadte indenfor dens dunkle Porte. Kun den løser Problemet, og derfor er den vor sande Forløser.