↩ Den Gamle trak paa Skulderen uden at sige et Ord; men der var i 181 denne Gestus noget saa Betegnende, noget saa ægte Romersk, at baade Aabye og jeg følte den dybere end den bedst førte Argumentation. Det var et Menneskeliv, der her stod paa Spil. Det var en Vens Liv, hvorpaa Prisen var heftet. O, hvor dybt følte jeg ikke i dette Øieblik Guldets Almagt og det Sørgelige i dets ulige Fordeling! Med min bedste Villie kunde jeg ikke skaffe Aabye en Tiendedeel af denne Sum.