↩ Hvor tydeligt husker jeg ikke hans Forbitrelse, da Gassen blev indført. "Nu skal vi da til at brænde Luft," sagde han med indædt, gnaven Bitterhed. "Det er s'gu ikke andet end det bare Blæreri!" Men saa kom den usalige Aften, da de gamle Tranlamper og de nye Gaslygter brændte Side om Side for at maale Lysstyrken. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at Tranlampernes Skin var rødt, og at de andre lyste med tredobbelt Glans. "De gamle Lygter brænder s'gu længst," sagde han, "for dem er der Væge i, og at de lyser noget rødt, det kommer af, at det nye Kram staar og tager Skinnet fra dem." Dermed krøb han ned i sin Kælder og hentede et gammelt Transparent frem. Det fik han stillet op i Vinduet ud til Købmagergade, Lys kom der bagved, og de glade Københavnere, der vandrede op og ned for at tage den nye Belysning i Øjesyn, flokkedes om Kældervinduet, hvor man mellem Hjerter, Roser og Liljer læste: