↩ Men hermed var hans afmægtige Opposition brudt. Den næste Aften strøg han med et Suk den i Porten hængende Tranlygte, og lod Gassen saaledes fuse ud paa Trappegangen, at Onkel maatte ned for at stille paa Hanerne. Da han endelig kom ud i Gaarden, stod gamle Rasmus i Porten med begge Hænderne i Lommen og stirrede op mod den mørkeblaa Vinterhimmel, hvor den ene Stjerne tændtes efter den anden. "Hvad tænker han paa, Rasmus?" spurgte min Onkel med Hentydning til Hanerne paa Trappen.