↩ Rasmus tog ikke engang Hænderne af Lommen, men svarede uden at forandre Stilling: "Jeg tænker paa, Hr. Anmenestrator, at saaledes kan det ikke blive ved at gaa - nej, mare om det kan. Se paa vor Herre, Hr. Anmenestrator, han tænder bestandig de samme Lygter!" Med disse Ord krøb gamle Rasmus ned i sin Kælder.