↩ Da Onkel meddelte ham Afslaget, vilde han ikke tro derpaa. - "Naa, saa det mener de i Kancelliet," sagde han og kløede sig i Hovedet. - "Tillader Hr. Administratoren, at jeg maa faa det skriftligt." Onkel gav ham Kollegiets Svar. Det var naturligvis en vidtløftig Betænkning, og jeg tror, at Hans i længere Tid spekulerede paa at gaa lige til Kongen med den. I denne Tid blev han bleg og ordknap. Han pudsede ikke mere de gamle Seletøjer om Søndagen, og gik ikke i Trinitatis Kirke. Dannebrogsbaandet blev taget ned, og Kanarifuglen laa en Morgen dødfrossen paa Bunden af Buret. Hammerens Klang hørte næsten op, og flere Gange, naar jeg om Middagen kom for at besøge ham, sad han krumbøjet paa den højryggede Stol med de store, grove Glarøjne paa Næsen og Kollegiets Svarskrivelse i Haanden.