↩ Foruden Onkel, Dinger og Rasmus maa jeg endnu omtale en fjerde Person, skønt han paa den Tid, hvor denne Fortælling foregaar, allerede var overflyttet til Aandernes Verden - det var "Gamle Hans". Jeg mindes ham endnu som en lille, hjulbenet Mand, med et fyldigt, jovialt Ansigt, graat, 17 tæt afklippet Haar, og med en gul- og sortstribet Vest, der syntes at være syet af et gammelt Karetbetræk. Til Hverdag gik han med Træsko og Knæbenklæder; om Søndagen i en mørkeblaa Kofte og Sko, men altid med den samme røgbrune Filthat, der syntes at skrive sig fra det forrige Aarhun-drede. Han var Fabrikkens ældste Inventarium, dens ivrigste Beundrer og dens troeste Tilhænger; men han delte de tro Tilhængeres sædvanlige Lod. Han døde fattig og forladt, medens mange af den yngre Generation svang sig i Vejret.