Bergsøe, Vilhelm Uddrag fra FRA DEN GAMLE FABRIK

Da jeg kom ud paa Gangen, stod der en bleg, ung Mand, som med den ene Haand støttede sig til Trappens Rækværk. Hans sorte Hat var hvidpudret 31 af Sne, han havde ingen Overfrakke, men bar en tætsluttende, blaa Kjole med blanke Knapper, graatærnede Benklæder, og i Haanden holdt han et Par gamle Sommerhandsker og en tynd Spadserestok. Han tog Hatten af for mig, da jeg kom ud, og idet han bøjede sig ned imod mig, faldt Lampeskæret lige paa hans Ansigt. Der var ingen Grund til at blive forskrækket. Han havde gult, krøllet Haar, regelmæssige Træk, en smukt formet Pande, blaa, men lidt matte Øjne, stærk buet Næse og en fin Mund - men Udtrykket i hele dette Ansigt var Lidelse, og jeg fik et bestemt Indtryk af, at han var meget ulykkelig.