Bergsøe, Vilhelm Uddrag fra FRA DEN GAMLE FABRIK

"Tror De, højstærede," gentog Onkel med hævet Stemme, at en Porcelænsfabrik er indrettet som Elmqvists "Læsefrugter"? - At man kun behøver at kaste sit Bidrag i Redaktionskassen for at hente Honorar den næste Lørdag? Tror De, at vi holder Regnskab paa Jamber og Kontrabog paa Heksametre? Tror De, at vi mangler Regnskaber eller Regnskabsførere, Værkskrivere eller Revisorer, saa tager De mærkelig fejl. Se her!" - Og Onkel hævede den tunge Pakke og lod den med et dumpt Drøn falde tilbage paa Skrivebordet.