↩ Jeg havde allerede Graaden i Halsen, men Re spekten holdt den nede. Med skælvende Stemme gik jeg fra Vers til Vers, aldrig havde de fore kommet mig saa frygtelig sørgelige. Min Stemme dirrede mere og mere, Taarerne trængte sig op under mine Øjenlaage, saa at Onkel næsten blev ganske borte for mig, men endnu holdt jeg ud. Endelig kom jeg til: