↩ Jeg gik ind i det lille Kabinet, der adskilte Onkels Værelse fra Dagligstuen. Onkel talte højt, klart og alvorligt, men hans Stemme utydeliggjordes derved, at han under hele sin Tale gik op og ned ad Gulvet, og det ikke paa nogen lempelig Maade. Olsen svarede af og til, men meget utydeligt. Endelig hørte jeg Onkel udbryde: "Nej, man har to Gange afslaaet mit Andragende; jeg beder ikke tredje Gang. Naa, jeg skal gøre, hvad jeg kan - Farvel!"