↩ Jeg stirrede med Honningkagen i Haanden efter de lysegule Krøller, der forsvandt i Hørkræmmerens Port, og efter de brune Øjne, der endnu fra Trappen sendte mig et lysende Blik. I det samme følte jeg en puffe mig i Siden, den fregnede Fyr snappede Honningkagen ud af Haanden paa mig og raabte med et ondskabsfuldt Grin: "Æ du, Porcelænspjalt! Hende med Krøllerne, er det din Kæreste?"