↩ Hun saa' mig ind i mit blussende Ansigt med et forunderlig vemodigt og dog frydefuldt Blik. Derpaa slog hun pludselig begge Arme om mit Liv, bøjede sig over mig, saa at alle de gule Lokker bølgede om mine Kinder, og trykkede et Kys, fast og varmt, paa mine Læber. Derpaa sprang hun op saa hurtig, at baade Paradisfuglen og Kolibrierne fløj om hende, og ilede ud ad Døren.