↩ Med disse Ord greb Onkel Fabrikkens store Portnøgle og slog løs paa Klumpen, som øjeblikkelig skiltes ad i en Mængde flade, glinsende Blade, der som Guldstøv fløj hen over Bordet. Derpaa skænkede han et Glas Vand, tog noget af det kostbare Guldstøv og kastede det deri - det blev først svømmende ovenpaa, saa sank det langsomt til Bunds.