↩ Den næste Morgen, før jeg gik i Skole, blev jeg pludselig kaldt ind i Onkels Værelse. Han sad i Sofaen med Resterne af Krukkens Indhold foran sig og undersøgte omhyggelig hvert lille Glimmerblad 62 med en Lupe, som han holdt i Øjet ligesom Urmagerne. Maaske var det dette uvante Kunststykke, der gav hans Træk noget stramt og inkvisitorisk; men den øverste Knap var knappet til, og det var ikke noget godt Tegn. Han vedblev Undersøgelsen, medens jeg i tavs Spænding blev staaende ved Døren. Pludselig kastede han Lupen og spurgte: