↩ "Nej, det kan jeg ikke; mit Talent ligger ikke for Ironien," bemærkede Otto gabende. "Jeg føler 249 mig overhovedet blot kaldet til at behandle det store, tragisk-historiske Stof, hvor Karaktererne ligger paa en saadan Afstand, at man kan hæve dem op til Idealitetens højeste Fjældtinder. Ser du, jeg har en ny Plan, og jeg tror nok, at den er original. Jeg har i Sinde at forlægge Handlingen til Sorrento - Italien er i det hele et godt Land for den høj-romantiske Digtning. En Munk i Klosteret S. Ruinato har med Sydboens hele glødende Lidenskabelighed forelsket sig i en ung Pige, som jeg kalder Graziella - ja, Graziella, det klinger godt! -."