Bang, Herman Uddrag fra Fædra

- Kan man ikke være lykkelig - hvor vil De dog sige det, Grev Schønaich - Som nu jeg idag - iformiddags, da jeg laa paa Bakken - der, De ved, hvorfra man ser Havet. Jeg var redet derop gennem Skoven - der var saa køligt og saa friskt under Træerne - og saa derude Havet og Luften saa klar - Jeg ved da kun, at jeg gav mig til at rende ned ad Bakken midt i Solheden, og sang, mens jeg løb . . .