Bang, Herman Uddrag fra Fædra

Hun vænnede sig at kærtegne ham, Overfor ham kom Ømhed af sig selv. Hundrede Gange greb han hendes Hænder, altid maatte han være hende legemlig nær. Deraf opstod lidt efter lidt den evindelige Nærhed, hvori de levede af hinanden: en drivende Trang hos hende til at give, hos ham til at indsuge med Sjæl og med Sanser - førte dem uimodstaaeligt sammen.