Bang, Herman Uddrag fra Stuk (Danske Klassikere)

Som eksempel på den læserinddragende helhedsimpressionisme i Stuk kan nævnes scenen s. 37, hvor konsortiet er anbragt ved Victoriarestaurantens hjørnevindue på 1. sal. De ser ud over udsigten, som fra forfatterens side blot er en let henkastet skitse med ganske fa elementer, men så rammende og velvalgte at 1887-læseren hjulpet af egne erindringer kunne se det hele for sig: Det kort forinden stærkt udvidede Halmtorv efter sløjfningen af voldstrækningen mellem Studiestræde og Frederiksberggade med frit udsyn til Vestervoldgade over en brakmark til venstre og en nyanlagt græsplæne til højre, med hestesporvogne og arbejdsvogne holdende ovre ved de underligt nøgne gamle huse. Kikkede man ud ad vinduet, så man længere til 254 venstre voldrester med Skt. Peders Mølle på sin bastion og et glimt af den nyåbnede Nørre Voldgade med nye srnå boulevardtræer og den nyanlagte Ørstedspark, over hvis lave træer man måske skimtede bygmesterens hus i N. Farimagsgade 23 (nu 13) - og helt til højre: vold, træer (Filosofgangens), vejerbod og Lusse Mølle, måske også lidt af hotellet med Paraplyen og, på den anden side af Passagens udmunding, Industribygningen. Og overalt: myldrende liv i strålende sol (stilinteresserede kan med fordel sammenligne denne bangske tovejskommunikation med Henrik Pontoppidans énvejsditto i den scene, hvor den voksne Per Sidenius i Lykke-Per (kap. XVI) under et københavnsbesøg fra sit hotel på den modsatte side beskuer det samme sceneri). (Se ill. nr. 6, 7 og 8 s. 266ff.)