CHARLOT DU PONT
✂ Han var syv Aar, da han første Gang blev stablet op paa en Tribune, i en Fløjlsbluse med Kniplinger, ved en Velgørenheds-Koncert i Trokadéro.
✂ Han gjorde Lykke: han kunde knap holde paa Violinen.
✂ Efter Udførelsen af "Kakadu der Schneider" blev han kysset af hele Komitéen.
✂ Hr. Theodor Franz sendte Bud efter ham næste Morgen. Den store Impresario vilde se ham. Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte selv sin Søn derhen. Hr. Emmanuelo de las Foresas var stærkt bevæget. Han indsaa, Øjeblikket var kommet.
✂ Hr. Theodor Franz sad i sit Privatkontor foran det store Skrivebord i sin Yndlingsstilling, Napoleon efter Leipzig.
✂ Naar han sad saadan, talte man ikke til Hr. Theodor Franz; man ventede. Man vidste, han sad og erobrede Verden, og man forstyrrede ham ikke. Adelina Patti havde siddet her og ventet i ti Minutter for ti Aar siden.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas ventede uden saa meget som at sno sin Knebelsbart. Lokke-Ungen følte Momentets Alvorlighed og suttede stille paa sine Knoer.
✂ Saa der var ganske tyst i Hr. Theodor Franz' Privatkontor, hvor Verdensberømmelserne i Lystryk stirrede ned fra Væggene.
✂ - Altsaa - hvad hedder han?
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen.
139✂ Naar Hr. Theodor Franz talte, var det rungende, som om han skulde overdøve et Erardsk Flygel. Folk, der hørte ham første Gang, fo'r altid sammen ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Theodor Franz vidste det, men han ansaa det for formaalstjenligt, at Folk fo'r sammen.
✂ - Altsaa - hvad hedder han? Hr. de las Foresas fik sagt:
✂ - Carlo de las Foresas.
✂ - Hm - og hvorfra? Hr. Theodor Franz antydede ved en meget ubetydelig Haandbevægelse, at Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde sætte sig.
✂ - Tak. Det hjalp paa Hr. de las Foresas at komme til Sæde. Han placerede Lokke-Barnet mellem sine Ben og begyndte at tale.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas holdt meget af at tale. Han var fra Chile. Det kunde synes besynderligt, at Grander af Spanien slog sig ned i Chile. Men Hr. Emmanuelo de las Foresas havde gjort det. Det var et Pronunciamento. Dette Pronunciamento var Hemmeligheden i Hr. de las Foresas Historie. Det var foregaaet i Mexiko. Hvad det havde at gøre med Spanien, vidste ingen. Der kom overhovedet, naar Hr. Emmanuelo de las Foresas fortalte sin Historie, et Punkt, hvor det ikke var saa ganske let at følge ham. Det laa i, at han færdedes meget livligt i to Verdensdele. Man vidste aldrig, paa hvad Side af Oceanet man havde ham. Men pludselig endte han paa de kanariske Øer.
✂ Dér var han, da Hr. Theodor Franz slog ud med Haanden:
✂ - Vel - han er født i Provence.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas sprat til:
✂ - I Provence!
✂ - Ja - min Herre - i Provence. De er borgerlig, min Herre, og fra Provence. Hr. Theodor Franz rejste sig.
✂ - Publikum er træt af det exotiske, min Herre - Publikum tror ikke paa Adel paa Tribunerne, min Herre 140 - Publikum er træt af Humbug. Publikum vil det reelle
✂ - Publikum vil ikke føres bag Lyset.
✂ Hr. Theodor Franz raabte hver Sætning som en Dagsbefaling. Publikum kom som et Trompetstød.
✂ - Publikum er træt. Publikum vil Værdighed. Publikum bør tages med Ro, min Herre.
✂ Hr. Theodor Franz svedte. Publikums Bonsens ophidsede ham til Begejstring.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas nikkede til hver Sætning.
✂ Hr. Theodor Franz saá paa Lokke-Drengen:
✂ - Han er syv Aar.
✂ - Lige fyldt.
✂ - Vi siger seks. Han kan gaa for seks. Hr. Theodor Franz bøjede sig ned: Hvad er det? han pegede paa en Diamantknap til ti Francs, Carlo de las Foresas havde i sin Krave. Tag den af.
✂ - Den er et Arvestykke, sagde Hr. de las Foresas.
✂ - Min Herre - Hr. Theodor Franz kunde kæmpe med et Orkester - Publikum tror ikke paa Arvestykker.
✂ Hr. de las Foresas tog Knappen af.
✂ - Og nu til Sagen - til Kunsten. Hvor stort er hans Repertoire.
✂ - Tre Numre.
✂ - Og Kakadu der Schneider, sagde Lokke-Ungen.
✂ - Vel, min Herre. Jeg skal opsætte Betingelserne. De skal høre fra mig.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas og Lokke-Ungen gik.
✂ Hr. Theodor Franz satte sig foran sit Skrivebord. Han tyggede' Negle. Hr. Theodor Franz tyggede ofte Negle, naar han tænkte dybt.
✂ - Det var den sidste Dag, den Familie var fra Chile.
✂ Hr. Theodor Franz havde mistet Tilliden til det tropiske. Publikum havde tabt Smagen for det vidtløftige. Hr. Theodor Franz pousserede det idylliske.
✂ Hans Kunstnere udgik alle fra borgerlige Hjem. Hans 141 største Sukces var med Amerikanerinden, som han havde fundet i en Kirke, og som aldrig optraadte paa Teatret, fordi det stred mod hendes religiøse Overbevisning. Han havde rørt to Verdensdele, naar han om Søndagen var kørt med hende til Kirke. -
✂ Om Aftenen meddelte Hr. Theodor Franz Bladene, at det lille Violin-Vidunder Charlot Dupont for Øjeblikket tog Timer hos Professor Dinelli.
✂ - Som bekendt er det lille Vidunder fra Provence af den bekendte orleanistiske Embedsmandsfamüie Dupont.
✂ Hr. Theodor Franz var glad ved Ordene: orleanistisk Embedsmandsfamilie. Det var fortræffeligt. Egentlig var det komplet faldet ham i Pennen. Men det var fortræffeligt: "orleanistisk Embedsmandsfamilie Dupont".
✂ Det var et helt Perspektiv af Hæderlighed og borgerlig Honnethed.
✂ Hr. Theodor Franz var ligefrem snublet over Dørtærskelen til en Sukces.
✂ Den næste Dag gjorde han Visit hos Familien de las Foresas. Han ønskede at se, hvad han kunde byde den. Han maatte op i femte Etage; Overtøjet i Gangen var luvslidt, svær Mængde Børnetøj, købt i Butik for færdigt. Han ventede i en raakold Salon med Madlugt.
✂ Hr. Theodor Franz bød 800 Francs om Maaneden for et halvt Aar. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det halve i Forskud og slog til.
✂ Charlot fik en Lærer, som spillede de tre Numre med ham. Hr. Theodor Franz var tilstede ved Timerne. Han mærkede sig alle Stederne, hvor Charlot spillede falsk. Dér skulde han smile til Publikum.
✂ Tiden nærmede sig for den første Koncert. Den skulde finde Sted i Bryssel.
✂ Dagen før de skulde rejse, gjorde Hr. Emmanuelo de las Foresas Afskedsbesøg hos Hr. Theodor Franz. Hr. de las Foresas var en bøjelig Natur, han var helt Orleanist: Lidt militærisk, Guidknapstok og graa Knebelsbart.
142✂ - Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, hvorfor bærer De ikke Flor?
✂ - Flor?
✂ - Ja - har jeg ikke læst, at Charlot er moderløs, min Herre.
✂ Da Hr. Dupont rejste, havde han Flor om Hatten. Hr. Theodor Franz bragte Charlot en Present. Det var et Tøndebaand med hans Navnetræk. Han havde det med i Kupeen.
✂ Hr. Theodor Franz blev i Paris. Det var et Princip. Han holdt sig altid tilbage.
✂ - En Impresario skræmmer Pressen, min Herre, sagde han til Hr. de las Foresas. De Herrer tror man kommer med Lommerne fulde af Humbug. De Herrer af Pressen er saa mistænksomme.
✂ Men Morgenen efter den første Koncert kaldte et Telegram ham til Bryssel. Han ventede endnu et Døgn, læste Brysselerbladene og rejste. Det lille Violin-Vidunder Charlot Dupont havde nærmest gjort Fiasco.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas modtog ham paa Banegaarden. Han var spag og sørgmodig vrøvlet.
✂ - Hvad kan man forlange af et Barn, sagde han. Hvad forlanger man? Han kan vel ikke spille som Sarasate.
✂ - Min Herre - ti stille - - Han har spillet som et Asen.
✂ Charlot var forknyt. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde pryglet ham, saa han var blaa og gul over Ryggen. Han skævede til Hr. Theodor Franz og ventede mer. Men Hr. Theodor Franz pakkede et helt Lager af Pariserlegetøj ud og spredte det over hele Stuen. Charlot saá, der var ikke Tale om Prygl.
✂ Hr. Theodor Franz søgte en ny Lærer, og de begyndte igen at indstudere de tre Numre. De spillede Time efter Time, til Charlot var segnefærdig. Hr. Theodor Franz udstyrede Spillet med mange Smil og barnlige Gestus.
143✂ Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede.
✂ Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt.
✂ - Naa - en Gang til ...
✂ - Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke.
✂ - Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt... Charlot tudede.
✂ - Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han.
✂ - Hvad vil Du da ha'e - naar Du er artig og spiller en Gang til ...
✂ Charlot saá ud gennem Fingrene.
✂ - Cigaretter, sagde han.
✂ - Naa - spil saa.
✂ - Tre, sagde Charlot.
✂ - Naa - ja - tre.
✂ Charlot tog Hænderne bort fra Ansigtet. Jeg vil se dem, sagde han.
✂ Hr. Theodor Franz lagde tre Cigaretter paa Bordet, og Charlot spillede endnu en Gang, rystende over hele Kroppen, saa træt var han.
✂ Klokken to var Undervisningen forbi. Hr. Theodor Franz spadserede selv med Charlot paa Boulevarden. De havde det kønne Tøndebaand med. Charlot vilde helst sidde paa en Bænk, han var saa søvnig, som havde han Sand i Øjnene. Men Hr. Theodor Franz gav ham smaa Knubs, til han blev vaagen og løb med Tøndebaandet.
✂ Hr. Theodor Franz talte venligt med alle de velklædte Børn, og han gav dem Konfekt og Godter. Han satte ogsaa Lege i Gang. Hvor der var Mødre med, konverserede han og præsenterede Charlot, naar han da kunde finde ham. For han forstak sig oftest og sad krøbet sammen og sov ved Foden af et Træ, med Hovedet ned mod sine Knæ.
✂ Saa blev han knubset op - Hr. Theodor Franz knubsede rigtig fast, med de knyttede. Knoer lige ned/mod 144 Nøglebenet - til han blev vaagen og fik fat paa Pisk og Top, som laa ved Siden af ham paa Jorden.
✂ - Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng - er han.
✂ En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger. Han stak dem Cigaretten i Munden og lærte dem, hvordan de skulde "bakke". Ungerne skar fæle Ansigter og hostede af Røgen.
✂ Charlot blev ked af det.
✂ - Idioter, sagde Drengen. Meget stolt pustede han selv store Røgskyer ud i Luften.
✂ Da de kom hjem den Dag, fik Charlot første Gang Prygl af Hr. Theodor Franz.
✂ Da de havde prøvet de tre Numre en Ugestid til, var Violin-Vidunderet Charlot Dupont saa elskværdig at ville spille et Par Numre for Eleverne i Hr. Rochebrunes Skole, Hr. Rochebrune havde indbudt enkelte af Elevernes Mødre og Tanter.
✂ Charlot spillede de to Numre og "Kakadu der Schneider". Der havde aldrig været en saadan Jubel i Hr. Rochebrunes Skole. Mødrene var rørte. Charlot gik rundt til Kyssen. Bagefter stod Damerne i Vinduerne og saá ham lege Tagfat i Skolegaarden.
✂ Der kom Notitser i Bladene. Et Par andre Skoler indbød Violin-Vidunderet.
✂ Hr. Theodor Franz kørte rundt med Charlot til Kritikerne. Charlot var blevet et ualmindelig søvnigt Barn. Knap var han til Sæde i Vognen, før han sov ind i sit Hjørne. Og kom de op til de fremmede Mennesker - Hr. Theodor Franz besøgte Folk i deres Hjem, han holdt af Hjemmene - stod han og maabede ved Siden af Hr. Theodor Franz' Stol og drævede frem et Ja eller et Nej.
✂ Det var paa Besøg hos Hr. Deslandes. Hr. Deslandes 145 var Korrespondent ved Times. Hr. Theodor Franz talte med Sordine - Hr. Theodor Franz talte altid med Sordine med Autoriteterne og de Herrer af Pressen - om sin Ven Hr. Ambroise Thomas.
✂ Inde i Stuen ved Siden a^ gjorde Hr. Deslandes' uvorne Unger et Himmelspektakel. Man kunde ikke høre Ørenlyd.
✂ Hr. Deslandes aabnede Døren og skændte. To Sekunder efter begyndte Spektaklet igen. Min Herre - bevar'es lad dem dog lege - Hr. Theodor Franz talte mildt - Børn er Børn.
✂ Han saá paa Charlot, der sad og dinglede i en Stol:
✂ - Charlot - Du maa vist gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn.
✂ Det maatte ha^ naturligvis gerne.
✂ - Hører Du, Charlot - Du maa gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn.
✂ Charlot blev siddende og rørte sig ikke. Han nærede en fuldkommen Ligegyldighed for Kritikeren Hr. Deslandes' Afkom.
✂ Hr. Theodor Franz bøjede sig ned, og med et Knubs lige mod Nøglebenet sagde han mildt:
✂ - Generer Du Dig, lille Charlot. Hr. Deslandes siger jo, Du maa gerne gaa ind og lege med hans Børn ...
✂ Charlot kom hurtigt ned af Stolen og ind til Hr. Deslandes' Børn. De var rødhaarede og morede sig med at stikke den fremmede Dreng med Knappenaale.
✂ Hr. Theodor Franz og Hr. Deslandes stod i Døraabningen og glædede sig over Børnene.
✂ Det var et Par Dage før det lille Violin-Vidunders anden Koncert. Koncerten blev en stor Sukces. Eleverne i Hr. Rochebrunes Skole havde Fribilletter og overrakte Charlot Dupont en Kæmpekrans.
✂ Charlot blev fotograferet staaende i Kransen som Ramme.
✂ Det var en meget stor Sukces. Efter den tredie Koncert - Programmet var efter Opfordring det samme som ved den anden - førte Hr. Theodor Franz personlig 146 Charlot Dupont til Skandinavien. Hr. Theodor Franz satte megen Pris paa Skandinavien. Der fik det lille Vidunder Ilddaaben. Vejen laa aaben gennem Europa. I Løbet af to Aar afsøgtes hele Marken, man trængte frem til Baku.
✂ Charlot Dupont gav Patti-Penge Europa rundt.
✂ Charlot fejrede sin syvaarige Fødselsdag hver Gang, han gav Afskedskoncert. Hr. Emmanuelo de las Foresas gik stadig med Flor om sin Hat.
✂ Hr. de las Foresas var iøvrigt meget tilfreds. Han tjente mange Penge, og han genoptog visse Ungdomspassioner. Han havde altid været følsom overfor Blondiner af en vis Fylde, og han havde en Gang sprængt Baden. Han holdt af en lille Baccarat om Aftenen efter Koncerten, og han fandt ret hyppigt rundt i Europa et blondt Embonpoint at glæde sig ved,
✂ Saadan gik det Par Aar.
✂ Selskabet tilbragte sin meste Tid paa Jernbanen. Der blev jævnt givet Koncerter hver Dag. Om Morgenen tidligt skulde de afsted til Toget. Hr. de las Foresas ruskede Charlot livligt i Lokkehaaret. Drengen sov tungt og strittede imod i Søvne. Hr. de las Foresas hev ham Vand i Ansigtet for at faa ham vaagen. Charlot græd og fik klynkende sine Strømper paa siddende paa Sengekanten. Hans Lemmer var som Bly, saa tunge.
✂ Han blev klædt paa, og søvndrukken ravede han rundt i Halvmørket mellem de aabne Kufferter, der blev pakkede ind hulter til bulter. Han faldt i Søvn igen over den lunkne The, siddende med Koppen i Haanden. De ruskede ham op igen, og frysende og blaa i Ansigtet rumlede Selskabet af i den klamme Omnibus til Jernbanen. Just fredeligt gik det ikke. Hr. Emmanuelo de las Foresas og Hr. Theodor Franz skændtes altid om Morgenen.
✂ Charlot rullede sig sammen som en Bylt i et Hjørne af Kupéen og sov.
✂ Naar Charlot vaagnede, saá han Faderen og Hr. Theodor 147 Franz: med løste Klæder flød de henad Sædet. Hr. Theodor Franz snorkede.
✂ Waggonen rystede frem og tilbage, Lokomotivet gyngede af med sin langsommelige Støj. Heden i Kupéen døsede Charlot hen, han var søvnig uden at kunne sove. Han flyttede sig træt baade af at sidde og af at ligge. Han lagde sig op paa Knæ og saá ud. Det var altid lige ét: Træer og Huse og Mark. Det eneste, han brød sig om, var smaa Hunde. Dem vilde han ud paa Perronen og klappe.
✂ Hen paa Eftermiddagen kom de til Koncertstedet, nye Karle rumsterede med deres Kufferter, og Charlot saá livlig ud hen over Perronen med Favnen fuld af Legetøj, og der kom Fart paa, mens de slugte noget Mad, og Charlot blev udstafferet i den Fløjls, og de naaede op til Koncerten. Naar Spændingen saa var ovre, efter det første Nummer, faldt Charlot ofte i Søvn i en Krog i Kunstnerværelset, og de maatte vække ham, naar han skulde ind igen.
✂ De kørte hjem og spiste til Aften, og Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas blev højrøstede ved deres Flasker. Charlot blev ogsaa levende ud paa Aftenen. Han fik Cognac og Vand, rødkindet sad han og hørte til.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde mange muntre Historier om vel udviklede Blondiner fra de to Verdensdele. Hr. Theodor Franz havde ogsaa sine Minder. Charlot lærte en Del af hvad Livet saadan giver.
✂ De talte ogsaa om Haandværket.
✂ Hr. Theodor Franz strakte Benene fra sig; og han blev oprigtig, med Hænderne i Lommen.
✂ - Pressen - min Herre - man skal ikke bespise den - det er det dummeste, man kan gøre at bespise den - jeg bespiser den aldrig, Mad gør Pressen urolig, min Herre. Opsøg dem i deres Hjem, spis tynd Suppe i Familiekredsene, min Herre - vær fordringsløs - skriv mange Smaabreve, min Herre. Det er Sukces'en.
148✂ - Ja - det er Vejen, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas.
✂ Det er det billigste, sagde Hr. Theodor Franz. Hr. de las Foresas nikkede.
✂ - Miss Tisbyrs har ikke kostet mig saa meget som en Flaske Bordeaux ... Hun var religiøs, hun drak ikke Spirituosa - vi drak alle Vand, min Herre ... hun tjente tilsidst fem tusind Francs pr. Aften ... Har De hørt hende?
✂ - Ja.
✂ - Saa behøver jeg ikke tale om hendes Stemme, min Herre.
✂ Hr. Theodor Franz tav lidt.
✂ - Blomster - det er en Dumhed med Blomster ... Publikum tror ikke mere paa Blomster ... Miss Tisbyrs kostede mig seks og tyve Kristus paa Korset à tre Francs - overrakte hende paa Podium af en Deputation ... det gør en Effekt... Kristus paa Korset omvundet med Immorteller, min Herre - Miss Tisbyrs græd ...
✂ De talte om Alverdens Virtuoser og Artister. Hr. de las Foresas sagde mest bare Ja og Amen.
✂ - Publikum er aldrig ekstravagant, Publikum er dydigt - man skal vende sig til Hjertet - Følelsen - appellere til Følelsen. Det er Sagen. - Jeg har reddet ti Sangerinder med "Ave Maria" til Harpe ...Jeg vil skabe en Formue ved at stable et ungt Fruentimmer op ved Siden af en Harpe.
✂ Hr. Theodor Franz satte ikke Pris paa de store San- 'gerinder. De rentud fortørnede ham: Det er en Fornærmelse, sagde han. En Fornærmelse mod den sunde Sans.
✂ - Patti, sagde han, Patti, min Ven. En Humbug, min Herre. Patti har ruineret tyve Impresarier. Jeg er 'ikke Forgylder, jeg vil gøre Forretninger - tolv tusind Francs for to Arier - jeg kalder det for en Fornærmelse. Skab Stjernerne - skab dem - jeg er Impresario, min Herre, jeg er ikke Elefanttrækker.
149✂ Charlot gik frem ligeoverfor Hr. Theodor Franz, han hørte til med Armene op paa Bordet.
✂ Hr. Theodor Franz raslede med Hundrede-Tusinderne, saa det klang.
✂ - At skabe - at skabe - det er Kunsten ... Hr. Theodor Franz sank hen, og de to Herrer drak nogen Tid i Stilhed. Charlot saá stadig med store Øjne paa Hr. Theodor Franz, der sad tænksom i Stolen.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas begyndte at blive søvnig. Hr. Emmanuelo de las Foresas Knebelsbart hang sørgmodigt, naar han var søvnig.
✂ - Men det er snart forbi - det gaar ikke mer ... Man vil ha' Fribilletter, man gaar kun paa Fribilletter. Der er altfor mange Verdensberømmelser, man snubler over Berømmelser ... der er for megen Humbug ... jeg har sagt det, jeg har sagt det til de Herrer af Pressen: Mine Herrer, har jeg sagt, De kvæler Kunsten, mine Herrer, De skriver for mange Feuilletoner, mine Herrer, har jeg sagt, De lyver for stærkt, mine Herrer ... Men hjælper det - hva' hjælper det... De skriver jo Fingrene af sig - de holder ikke op med at skrive Fingrene af sig.
✂ De ødelægger os Sagen - de skelner ikke - Det er Konkurrencen - den ene skriger højere end den anden - Publikum kan ikke høre Ørenlyd.
✂ Min Herre - de store Formuer er tjent ... Om ti Aar gi'er jeg ikke hundrede Mark for en Verdensberømmelse. Hr. Theodor Franz tav. Hænderne faldt slapt ud af Lommerne.
✂ - Ikke hundrede Mark ...
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen ved Stilheden, og med ét blev han omhyggelig fo'r Charlot, som var falden i Søvn med Hovedet paa Bordpladen.
✂ - Charlot - og Du er oppe endnu - Charlot ... at vi glemmer Barnet.
✂ Og Hr. Emmanuelo de las Foresas fik ham stoppet i Seng; han halvsov, mens han blev klædt af.
150✂ Men pludselig slog Charlot Øjnene op, og hæs af Søvn sagde han:
✂ - Fa'er - har vi mange Penge?
✂ - Penge?
✂ - Ja.
✂ - Jo-o - vi har Penge.
✂ - Naa. Og Charlot sov ind.
✂ Charlot spurgte i den sidste Tid ofte om det: om Pengene.
✂ Undertiden var Hr. Theodor Franz ikke med paa Rejsen. Han var taget iforvejen. Saa spillede Hr. de las Foresas Kort med Charlot i Kupéen.
✂ De spillede om Regnepenge. De forgyldte Mønter flød rundt om dem paa Sædet. Hr. de las Foresas fortalte livlige Historier. Han fortalte om Banken i Baden, han havde sprængt.
✂ - Den Gang, der endnu var Bank i Baden. Han fortalte om Spillebulerne i Mexiko - der kunde man da vinde, naar man forstod det. Men Hr. Emmanuelo de las Foresas turde sige, at han forstod det Det var da endelig Formuer det, Guld det. Guld at tale om det.
✂ Charlot hørte og vogtede paa Kortene og samlede Mønterne sammen paa Sædet.
✂ - Og Janeiro da - Rio Janeiro da - Hr. Emmanuelo de las Foresas lod Kortene synke - hen mod Morgen, naar Guldet slap op - og Diamanterne kom frem paa Bordet - Diamanter i hundredvis flød over Tæppet...
✂ - Eller Peru da. Tak skulde man ha'e, for saadan en Beværtning som Monaco!
✂ - Nej - det var noget at tale om - naar man forstod ...
✂ Men Hr. Emmanuelo de las Foresas turde sige, han havde forstaaet en Del i sine unge Dage.
✂ Og han havde endnu rigtig rare Fingre, rigtig gesvindte Fingre.
✂ Det var Kunsten med Knappenaalen, Tæppet og den 151 fine Silketraad, som svippede Kortet væk lige for Næsen af Bankøren. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde gjort Kunsten i Baden, i B ad en, mange Gange. Han vilde prøve, om han kunde endnu.
✂ - Ja, prøv Fa'er.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde endnu.
✂ - Det er et Talent, sagde han. Et rent Talent. Det sidder i Fingrene. Han gjorde alle Kunsterne om igen, foran Charlot, paa Sædet. Drengen gjorde efter, om og om igen. Hr. Emmanuelo de las Foresas saá til. Han blev glad, han lærte, han rettede.
✂ - Bravo - Bravo. En Gang til. Charlot gjorde Kunsten.
✂ - Rigtig, rigtig, men den Dreng har Talent. Men - Bravo - Bravo. Han var virkelig fingernem.
✂ De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver.
✂ Han tabte igen.
✂ - Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haaqden. Du har dobbelte Kort.
✂ Hr. de las Foresas blev vred.
✂ - Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.
✂ Men Charlot blev vred, han spillede med Makker, med alle Kort ud over Sædet. Regnepengene raslede i hans Hænder.
✂ Naar Hr. Emmanuelo de las Foresas og Charlot var alene, gik Tiden rigtig nemt.
✂ Naar de var ene, kom der ogsaa altid en Dame og spiste til Aften med dem efter Koncerten. Charlot holdt meget af de Damer. De kyssede ham i Ørene og skiftede Cigaret med ham. De klædte ham af, naar han skulde i Seng, og dansede med ham i Natkjolen. De var saa venlige imod ham i alting.
✂ Han hvinte, saadan kildede de ham.
✂ Charlot fik mange Ting foræret. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det altsammen i Forvaring.
152✂ En Gang imellem i Jernbanen, midt som de sad, sagde Charlot:
✂ - Fa'er - hvor er egentlig vore Penge?
✂ - I Paris.
✂ - Hm. Er det mange nu?
✂ - Aa - ja. Men Mo'er skal ogsaa leve, der gaar meget med.
✂ Der var Dage, hvor Pengene spøgede uafbrudt hos Charlot. Saa glemte han dem igen lang Tid.
✂ Det tredje Aar gik. Hr. Theodor Franz havde ladet Charlot indstudere et fjerde Nummer. Det var "Radetzky-March. Charlot udførte den paa Barneviolin. Første Gang han spillede den, var i Pest. Charlot var i Magyaruniform, og Studenterne trak ham hjem.
✂ Hr. Theodor Franz havde altid saa lykkelige Idéer. Han rettede en Takskrivelse til Studenterne, hvori han meddelte, at Charlot Dupont vilde spille til Fordel for de Vandlidte.
✂ Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas opsatte Skrivelsen sammen.
✂ - Men hvor er de Vandlidte, sagde Hr. de las Foresas.
✂ - Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der er altid Vandlidte i Ungarn.
✂ Hr. Theodor Franz forstod at skrive aabne Breve. Det var hans Specialitet. Han havde haft sin allerstørste Sukces med et aabent Brev. Det var med Miss Tisbyrs, da han i et Brev til Publikum frabad sig Applaus ved en Kirkekoncert for at skaane Miss Tisbyrs' Finfølelse. Koncerten havde givet seks og tyve tusind Francs Brutto - (og hvad koster saa disse Kirker, min Herre? intet - ingenting, man har dem jo for intet) - og hele Byen havde raabt "Leve" udenfor Kirken.
✂ Hr. Theodor Franz skrev, at Hr. Emmanuel Dupont, det lille Kunstnerfænomens Fader - han har med Hæder tjent sit Frankrig og er forbleven tro mod Orleanerne, sit Fyrstehus - var uendelig lykkelig over, at 153 hans Søn kunde vise sin Sympati mod et Land, der altid havde bevaret en urokkelig Tro paa hans dyrebare Fædrelands Overlegenhed og Fremtid.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas havde Taarer i Øjnene.
✂ Ved Koncerten for de Vandlidte var Huset udsolgt, før Billetkontoret blev aabnet. Koncerten sluttede med "Kakadu der Schneider". Da Charlot blev fremkaldt for nittende Gang, gav han "Radetzky-Marchen" som ekstra.
✂ Næste Dag begyndte Turen Ungarn rundt. Hr. Theodor Franz tog tohundredetusind Gylden ind paa den Rejse. -
✂ Charlot skød svært i Vejret. Et langt Stykke tyndt rødt Ben stak op af hans korte Sokker. Hr. Theodor Franz lod en Knipling sætte til ved Knæet.
✂ Om Aftenen, naar hans Blik faldt paa Charlot, der hang langs en Stol med sin evige Cigaret, saá Hr. Theodor Franz bekymret ud.
✂ - Min Herre - Charlot maa være otte, sagde han. Man kan ikke være syv Aar, naar man snart kan træde ind i Garden.
✂ Charlot gik nu stærkt i sit ellevte.
✂ De gav Koncerter i Berlin. Naar de var forbi, skulde Charlot hjem til Paris og have en Maaneds Ferie, før Vejen gik til Amerika.
✂ Det var paa en af de første Koncerter, Charlot havde spillet og stod i Kunstnerværelset og hørte paa Applaus'en fra Salen. Der var en hel Del Mennesker i Kunstnerværelset.
✂ - Ind - ind, sagde Hr. Theodor Franz.
✂ Charlot gik ind. Bifaldet brød løs som en Storm. Ud og ind igen og endnu en Gang ind.
✂ Han stod i Kunstnerværelset varm og ophidset af Bifaldet. De klappede endnu.
✂ - Ind - ind, raabte Hr" Theodor Franz fra Døren.
✂ Ind igen.
✂ Charlot vendte tilbage. Han havde Favnen fuld af 154 Blomster. Træt lod han dem falde ned paa Gulvet og lænede sig til Dørstolpen.
✂ Han følte en Haand gennem sit Haar og saá op. Et mildt, sørgmodigt Ansigt med store Øjne var bøjet ned over ham. Inde i Salen lød Applaus'en endnu.
✂ Han vidste ikke hvorfor, men pludselig slyngede han Afmene om den unge fremmede Mands Hals og knugede sig op til ham.
✂ Den unge Mand blev ved at klappe hans Haar.
✂ - Pauvre enfant - mon pauvre enfant.
✂ Det var en Kritiker ved et stort Dagblad. Han kom hver Dag og hentede Charlot ud at spadsere. De spadserede i Alléerne i Thiergarten. Charlot holdt altid Hugo Becker i Haanden. Han talte om sine Penge og om sine Rejser som en gammel Mand.
✂ - Hvor er dine Penge? spurgte Hr. Becker.
✂ - I Paris - hos - Charlot vilde sige sin Moder - i Paris, gentog han saa. Fa'er sender dem til Paris.
✂ - Ja saa - din Fa'er har dem.
✂ Charlot blev ved at fortælle, mens de gik Alléerne op og ned.
✂ Hr. Theodor Franz rejste til Paris. Et Par Dage efter tog ogsaa Hr. Emmanuelo de las Foresas bort.
✂ - Jeg maa jo forberede hans Hjemkomst, sagde Hr. de las Foresas. Jeg skal hjem og slagte den fede Kalv. Hr. Emmanuelo de las Foresas rejste i Stilhed til Potsdam med en Blondine, som vejede 220 Pund.
✂ Charlot blev tilbage hos Hr. Becker.
✂ Det var efter den sidste Koncert. Hr. Becker var kommet for at faa Charlots Kuffert pakket.
✂ - Charlot, sagde han. Jeg har sparet nogen Penge til Dig ... Det er noget - forstaar Du, Hr. Theodor Franz og Din Fader véd det ikke - jeg har faaet Lokalerne billigere, ser Du - det er et tusind Mark.
✂ - Tusind Mark - til mig - rigtig til mig ... Charlot saá Pengene. - Er de til mig? Alle de til mig ... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, 155 paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem.
✂ Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene.
✂ Han delte Sedlerne af i Partier - det til den og det til den.
✂ - For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
✂ Han pludrede længe om Moderen og om dem alle derhjemme, om hvordan de havde det, og hvor de boede. -
✂ - Ja - se - Mo'er - hun græder nu mest ... Lige med ét blev han blodrød og tav.
✂ - Ja - for det er bare noget ... han var lige ved at vande Høns ... det er slet ikke sandt at Mo'er er død ... Det er bare no'et, Hr. Theodor Franz vil ha'e ... For Mo'er er derhjemme. Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ...
✂ De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret.
✂ - Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme - saa ingen véd noget om det - saa har Du dem, naar Du skal købe for dem - ikke ...
✂ - Jo - jeg gi'er dem til Tante - saa kan jeg hente dem henne hos hende - ja ...
✂ Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.
✂ - De er ... god ved mig, sagde han.
✂ - Synes Du, Charlot. Hr. Becker lod sin hvide Haand gaa hen gennem hans Haar.
✂ - Har De ingen Børn, spurgte Charlot.
✂ - Nej - jeg har ingen Børn.
✂ - Hm ... det skulde De ha'e ...
✂ - Det faar jeg ikke, Charlot. Hr. Becker lod sin Arm glide ned paa Charlots Skulder og holdt ham lidt ind til sig ...
✂ - Men nu maa vi pakke, min Dreng ... Charlot græd, da han skiltes fra Hr. Becker.
✂ - - Hr. Emmanuelo de las Foresas' Familie boede 156 stadig paa sin femte Sal. Fru de las Foresas var blevet hvidhaaret. Det var hele Forandringen.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas lod sig Klokken to bringe den første Kop Chokolade, paa Sengen. Saa stod -han op. Fru de las Foresas klædte ham paa. Hun var meget bange for Hr. de las Foresas under Paaklædningen, for han var en Smule vanskelig om Morgenen. Han brugte Krøllejern. Han satte det lidt fast paa Fru de las Foresas Hals - naar han var misfornøjet.
✂ Hele Huset skælvede, mens Hr. de las Foresas gjorde Toilette.
✂ Naar Hr. de las Foresas var færdig med sin Paaklædning, gik han ud.
✂ Saa vandrede Fru de las Foresas rundt, og bævede for naar han kom hjem.
✂ Og alle de ni Unger skød op og halvsultede i den samme evige Forfjamskelse.
✂ Charlot gled ind i det som før. Han spurgte slet ikke om Pengene.
✂ En Dag var der ikke Spor af Mønt i Huset. Fru de las Foresas græd som en Vandhane. Hun havde ingen Diner til Hr. de las Foresas.
✂ Charlot gik hen til Tanten og hentede de tusind Mark. Fru de las Foresas gemte de ni hundrede mellem Fjerene i en gammel Dyne.
✂ Men inde i sig fik Charlot et stort, sløvt Had til sin Fader, ligesom et Dyr, der lider ondt.
✂ Hr. de las Foresas tog ham forresten tit med sig ud. De var i Teatret og i Operaen. Hr. Theodor Franz forærede dem Logerne. De sidste fjorten Dage kørte Charlot i Boulogneskoven med to smaa Ponnyer. Han havde en skotsk Dragt paa. Det var Hr. Theodor Franz, der gav ham det altsammen. Han var saa god.
✂ Fru de las Foresas gik ud og satte sig paa en Bænk ved Vejen og saá paa Charlot, naar han kørte forbi i det lange Vogntog.
✂ Saa efter fire Ugers Forløb rejste de og "gjorde" Amerika.
157✂ Egentlig satte Hr. Theodor Franz ikke Pris paa Amerika. Amerika stødte hans kunstneriske Følelse. Han sagde, han var ikke Trommeslager.
✂ Han tjente en Formue.
✂ Charlot gjorde alt, hvad de sagde til ham. Hver Nat var han paa Jernbane, og han spillede ofte i to Koncerter om Dagen. Han fik underlig dorske Øjne og var aldeles ligeglad ved alting. Tale gjorde han sjældent. Hvis han tænkte noget, faldt han ingen til Ulejlighed med sine Tanker.
✂ Han røg Cigaretter og Cigaretter.
✂ Mange Timer i Træk tændte han Cigaret efter Cigaret og stirrede paa den blaa Røg. Han sad tilsidst i en hel Sky.
✂ Men ellers gik han, som sagt, hvor man vilde have ham, og gjorde som de vilde, akkurat. Han var træt som en Vandbærer, altid.
✂ Han fik i Chikago en lille Guldviolin, besat med Diamanter. Den blev overrakt ham ved en Koncert. Hr. Emmanuelo de las Foresas var forhindret den Aften - de amerikanske Fyldigheder forhindrede oftere Hr. Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne - og han fik ikke Violinen at se.
✂ Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen.
✂ Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen.
✂ Han vilde se den.
✂ - Jeg har solgt den, sagde Charlot.
✂ - Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen.
✂ - Ja.
✂ Charlot saá paa sin Fader.
✂ - Jeg har sendt Pengene hjem, sagde han. Hr. Emmanuelo de las Foresas sad med Koppen i stiv Arm i Sengen og mælte ikke det Muk. Charlot havde set saa underlig ud i Ansigtet. Skyde i Vejret gjorde det lille Violin-Vidunder, saa 158 Hr. Theodor Franz kaldte ham for ti Aar paa Plakaterne. Det var i Kalifornien. De tog Havanna, Mexiko og Brasilien.
✂ - Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz til Hr. Emmanuelo de las Foresas. Jeg spytter mig i Øjnene - men Tiderne ... min Herre: Vi gaar til Australien.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas fandt, at alle Penge var lige gode. De gik til Australien.
✂ Charlot var føjelig. Forresten var der da ingen, der spurgte ham.
✂ Naar Hr. Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas:
✂ - Véd De - Charlot er egentlig en god Dreng.
✂ - Ser De, min Herre, det er Behageligheden - Børn gør ingen Ophævelser. De er ikke Tenorister - de melder sig ikke syge - De holder ud ... man véd, hvor man har dem ... Jeg siger ærligt, jeg "gør" meget gerne Børn.
✂ Violin-Underet Charlot Dupont lod sig spille som en Lirekasse. Men Anfald af Stædighed havde han.
✂ En Dag, da Charlot pakkede sin Kuffert, tog han et for et alt sit Legetøj og slog det itu. Han brød det sønder over Stolekanterne og trampede det i Mas paa Gulvet. Han trykkede Staaltøndebaandet mod Væggen af al sin Magt, saa det blev skævt - han stønnede af Anstrengelsen.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas kom ind og saá Ødelæggelsen. Charlot stod, højrød i Kinderne, midt imellem Ruinerne.
✂ - Hvad skal det sige? hvad er det med det Legetøj? -
✂ - Jeg har revet det itu, sagde Charlot.
✂ - Er Drengen bleven gal? - Charlot knyttede begge Hænderne:
✂ - Jeg ta'r det ikke med. Han saá lige paa Faderen. Slip mig, jeg ta'er det ikke med.
159✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas slap ham. Han havde sine svage Øjeblikke: Hr. Emmanuelo de las Foresas gav sig til at samle Stumperne op.
✂ Alle Folk vendte sig efter Charlot paa Gaderne. Han saá grinagtig ud i sin Bluse, med de lange dinglende Arme, og de tynde Ben, som var bare fra Knæet. Theodor Franz købte ham altid saa barnlige Straahatte.
✂ Gadedrengene raabte tidt efter ham.
✂ En Dag kom Charlot forbi en stor Flok Drenge, som gik fra Skole.
✂ - Nej - se Blusemand - hej - se en Blusemand, raabte en.
✂ Der blev en hel Koncert af Fingerpiben og Grin og Raab:
✂ - Ej - hvor er Ammen. -
✂ - Hvem skal knappe hans Bukser ...
✂ - Tror I, han er ved de fem ...
✂
Blusefaar - Blusefaar -
hva' ska' Du ha'e -
Blusefaar - Blusefaar -
ska' ha' Dada,
✂ stemte de i, i Kor.
✂ - La' ham faa Ble.
✂ - Har han en Sutte?
✂ - Gi'e ham tørt paa. Charlot tog en Sten og kastede efter dem. Han var ikke mere til at drive ned paa Gaden. Hr. Theodor Franz maatte an med sin Myndighed.
✂ - Jeg gaar ikke. Charlot trykkede sig op til Væggen, som om han troede, de vilde slæbe ham ud.
✂ - Jeg gør 'et ikke ...
✂ Hr, Theodor vilde lige til at knubse, Charlot stod bøjet, med sammenbidte Tænder. Det flammede i hans Øjne.
✂ Hr. Theodor Franz lod Haanden synke.
✂ - Jeg gaar ikke i Bluse, sagde Charlot.
✂ - Ikke i Bluse ... Er ... Hr. Theodor Franz havde 160 set paa Charlot, tynd og opløben stod han i Blusen. Han stoppede i det.
✂ Hr. Theodor Franz havde set, at Blusen gik ikke mere. Charlot fik Trøje.
✂ Han var snart fjorten Aar.
✂ Charlot-Dupont-Turnéen vendte tilbage til Europa.
✂ - - Hr. Theodor Franz vilde danne en Kunstnerbuket. Han vilde samle seks Verdensberømmelser paa én Plakat. Publikum var sløvt, det maatte tages med en Trumf. Hr. Theodor Franz talte om et funklende Fragment af den europæiske Kunsts Mælkevej. Violinvidunderet Charlot Dupont hørte til dette Fragment.
✂ Forresten var Selskabet en Altsangerinde af Hr. Emmanuelo de las Foresas' Yndlingsomfang, en Baryton, en jomfruelig Romancetenor, en Violoncellist og Mme. Simonin, Pianistinden.
✂ De rumlede gennem Europa med to Programmer.
✂ - Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, jeg ta'er Røgkupé.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas tog ogsaa Røgkupé.
✂ De andre kørte sammen.
✂ Kupéen flød af Pelsværk og skidne Sovepuder. Altsangerinden rejste uden Korset i et rødt Bluseliv. Hun begravede sig med Overkroppen i alle Puderne, som om hun lige skulde til at staa paa Hovedet Herrerne vendte Ansigterne ind mod Væggene og snorkede.
✂ Hr. Theodor Franz' kunstneriske Fragment blev saa temmelig Intetkøn paa Vejen gennem Europa; man generede sig ikke.
✂ Pianistinden led af Varme. Hun klædte sig halvvejs af og rullede sig sammen som en Kat med de nøgne Arme op om Hovedet.
✂ Charlot vaagnede op og saá sig om. Lange Tider kunde han stirre paa Pianistindens runde Arme.
✂ Ingen kunde sove mer. Tomhjernede sad de og stirrede sløve paa hinanden. Pianistinden gjorde Fingergymnastik paa et stumt Klaver.
161✂ Turnéen fik fire Vittigheder, som blev sagt nogle Gange i Timen.
✂ Saa sov de igen.
✂ Charlot listede sig frem, og nysgerrigt saá han paa Pianistindens Barneansigt med de bløde Øjenlaag. Charlot sov ikke mere saa meget paa Jernbanen. Han sad stille, Time efter Time, med Blikket hvilende paa Madame Simonin, som hun laa.
✂ Han gjorde ikke en Bevægelse. Han var bange, nogen skulde vaagne. Det var saa godt at sidde ene her i Krogen og se paa, hvordan hun sov.
✂ Naar hun øvede sig, fik han Lov til at holde det stumme Klaver paa sine Knæ.
✂ De kom til et Middagssted. Damerne fik Pudderkvasten et Par Gange rundt i Ansigtet og Kaaber om sig. Charlot var altid først ude. Han stod ved den bedste Plads i Spisestuen og ventede paa Fru Simonin.
✂ De lo meget af den lange Charlot med hans Knæbukser.
✂ Han var den, som gjorde mindst Lykke af Hr. Theodor Franz' kunstneriske Fragment. Han blev saa kejtet, med sine lange Arme, og han stod paa Tribunen og sank ned i Knæene, som om han vilde skjule sine egne Ben.
✂ - Hvordan staar Du, hvordan er det, Du staar. Hr. Emmanuelo de las Foresas var opbragt. Vil Du spille dem i Søvn - er det maaske det, Du vil - Idiot... Ind.
✂ Charlot kom ind dobbelt kejtet.
✂ Hr. de las Foresas stod bag Portieren.
✂ - Ret Dig, hvorfor smiler Du ikke ... ret Dig - buk.
✂ Ikke en Haand rørte sig i Salen.
✂ - Buk - buk.
✂ De spinkle Toner kom fra Charlots Violin spidse som Synaale.
✂ Hr. de las Foresas kneb af Arrigskab Vidunderet til Blods med sine Negle.
162✂ Under Charlots sidste Nummer stod Hr. Theodor Franz ved Siden af Hr. de las Foresas bag Portieren.
✂ - Hvordan er det han staar, sagde Hr. de las Foresas. Hvordan staar han i den sidste Tid?
✂ - Min Herre, han staar, som han havde gjort i Bukserne. Hr. Theodor Franz gik.
✂ Hr. Theodor Franz sagde virkelig de ubehageligste Ord til Hr. Emmanuelo de las Foresas.
✂ Charlot fik lidt Sjatklap fra Højden.
✂ - Ind - ind, raabte Hr. de las Foresas - - Ind ...
✂ - Smil, smil for den lede Satan.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas bandede saa slemt i den sidste Tid.
✂ Violin-Vidunderet kom paa halv Gage.
✂ Charlot følte ingen Overraskelse. Hvis han overhovedet havde ventet noget, var det dette.
✂ Men naar han om Aftenen efter Koncerten sad paa Gulvet, tæt ved Fru Simonins Instrument - det var hans Yndlingsplads - lænede han tit sit Hoved mod Flygelet i en træt Smerte.
✂ Han følte det mest, naar han saá paa hende, og naar hun spillede. Saa syntes Charlot, han var saa rigtig elendig.
✂ Turnéen drog af fra By til By. Hr. Theodor Franz var mest forud. Altsangerinden gik saa i Røgkupé med Hr. Emmanuelo de las Foresas.
✂ Fru Simonin lagde Kabale paa det stumme Klaver, som Charlot holdt paa sine Knæ.
✂ Barytonisten fortalte ofte Historier. Han vidste en Skandale om hver Virtuos i Europa.
✂ Fru Simonin slog sine blanke Øjne op og lo, saa hun tabte Kortene. Charlot blev rød og saa underlig ved det, naar hun lo saadan.
✂ - Hvad gjorde hun? spurgte Fru Simonin.
✂ - Hun spiste gratis til Aften - hver Aften - i al Uskyldighed.
✂ Den jomfruelige Romancetenor saá op fra sin Avis. 163 Han sad altid med Aviser, han ikke kunde læse og søgte om sit Navn.
✂ - Kender De ikke Historien om Manden? sagde han.
✂ - Nej - hvilken.
✂ - Hver Gang der kommer en lille ny Lizeski, undersøger han, hvem af deres Venner den ligner ... Saa gaar han hen og laaner et Tusind Francs - af den Vedkommende.
✂ Charlot vilde saa gerne, at Fru Simonin skulde lade være at le.
✂ Det var bedst, naar hun sad stille hen med Hænderne i sit Skød. Hun smilte tit for sig selv, og Øjnene var saa blanke.
✂ Charlot følte sig da lykkelig, mens Blodet gik varmt mod hans Hjerte.
✂ Charlot blev mer og mer kluntet. Han havde stadig saa travlt med at skjule sine Arme, at han altid faldt over sine Ben. Han led ved sine Klæder. Sine Babyklæder med Kniplinger - den lange, voksne Dreng.
✂ Rundt i Hotelværelserne borede han sig altid ind i Krogene. Dér sad han gemt, med Hovedet i Hænderne, ubevægelig, mange Timer.
✂ Han var glad, naar han blot maatte være fri for at tale.
✂ Charlot lagde altid Mærke til Tiden, naar Drengene i Byerne kom fra Skole. Han stod ved Vinduet og saá efter Flokkene, der drev hjem med deres Boglæs. Hans Øjne var saa dorske, som var de slukkede.
✂ De andre Verdensberømmelser af Hr. Theodor Franz' Mælkevej gik uroligt omkring i Hotelstuerne ud og ind hos hinanden. De holdt ikke af at være ene og kun have tarveligt Selskab af deres seks Repertoirestykker. Nervøse og gnavne gik de frem og tilbage, og de havde det altid enten for koldt eller for varmt.
✂ Sygdomme havde de alle og et Arsenal af Medicinflasker.
164✂ De holdt mest til hos Fru Simonin, som gik til og fra sit Flygel saa lang Dagen var, og spillede Skalaer.
✂ Charlot løb ikke omkring. Han sad i sin Krog ubevægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte.
✂ Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Simonin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i Fingrene, og den var syg i Halsen.
✂ Fru Simonin og Altsangerinden sad under Koncerten i Kunstnerværelset og tog imod Kur af de Herrer af Pressen. De konverserede i Verdensdamers kølige Ord Kritikerne, der sad forlegne i deres rigelige sorte Frakker og, distancerede, gloede paa Diamantrivièren om Fru Simonins Hals og smilede fjottet.
✂ Fru Simonin bar en Formue i Brillanter. Hun støttede saa hensigtsløst sit Barnehoved til sin Arm, der funklede af Diamanter - et Armbaand der fungerede paa alle Verdensudstillinger - og hun smilte med fornem Ro.
✂ Charlot glemte alt. Han stod ubevægelig i en Krog og saá kun. Hans Øjne elskede dette Billede som en Drøm.
✂ Han blev jaget ud og ind til sine Numre. Han vendte tilbage som til Lyset. For dér var blot hun, straalende og skøn.
✂ Der kom fremmede Damer ind med Blomster. Fru Simonin tog dem og takkede og kyssede de fremmede Damer paa Kinderne.
✂ Efter Koncerten hjalp Herrerne af Pressen Fru Simonin og Altsangerinden de lange Skindkaaber paa, og Damerne tog Kritikernes Arm og lod sig følge til Vognene.
✂ De smilede med Buketterne i Hænderne bag Vognruderne, idet de kørte.
✂ - Idioter, sagde Fru Simonin.
✂ Altsangerinden rakte Tunge, og de lo som to Skoletøse.
165✂ Charlot kunde næsten komme til at græde, naar Fru Simonin lo saadan. Han sad i Mørket i Vognen og knugede sine to Laurbærkranse, saa hans Hænder smertede.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas var Ejermand til de to Kranse. De blev kastet til Violin-Underet efter " Kakadu der Schneider".
✂ Efter Koncerten var de lystige. De spiste i Negligé, i Fru Simonins Salon. De talte om Virtuoser. De talte tit om Penge. Altsangerinden var rig, hun ejede et Par Millioner og et Slot i Normandiet. Fru Simonin havde Formue. Hun sparede paa en Tiøre og smed de Tusinder ud af Vinduet.
✂ De talte om hvad de tjente. De havde Part. De kunde tage en femtenhundrede Francs ind pr. Aften.
✂ De talte med en raa Begærlighed om alt dette Guld.
✂ - Kunsten, sagde Fru Simonin. Er der ti, som forstaar den? Damerne ser, jeg har gode Fingre, Herrerne gloer paa mine Arme - det er gement. Kunsten - haa - haa - jeg vil være rig.
✂ De kunde overfaldes af en hidsig Gerrighed, saa de kaldte Kelneren til og klagede over en Udgift paa et Par Skilling. De vilde ikke lade sig plyndre. De rejste ikke for deres Fornøjelse. De rejste ikke for at gøre Hotellerne rige. De rejste for at tjene Penge.
✂ De kunde mange Gange drage afsted uden at afse en Øre i Drikkepenge. Kelneren havde fløjet for dem halve Nætter.
✂ - Jeg skal maaske taale den Pøbel hele mit Liv? sagde Fru Simonin. Jeg vil ikke pines - til jeg bliver gammel.
✂ - Jeg rejser for at tjene - - Om Formiddagen havde Fru Simonin kastet ellevehundrede Francs bort til et Damascenersværd.
✂ - Bilder de Folk sig ind, at det morer mig at se dem gabe, sagde Fru Simonin.
✂ De talte om alle de Stakler, der sang uden Stemme, hamrede paa Flygeler med lamme Hænder, fordi de var fattige og maatte leve.
166✂ Charlot hørte paa. Det var ikke med Angst; for dertil var alting blevet for sløvt hos ham. Men han syntes, han følte sig saa træt, at han ikke kunde løfte en Haand.
✂ Naar han kom i Seng, græd han fortvivlet. Han græd over sine Klæder og over Fru Simonin og over dem, der ikke klappede mere, og over Fru Simonin, der sagde saa meget stygt.
✂ En Aften laa Charlot længe og saá ind i Kaminen, hvor Ilden flammede. Han stod op af sin Seng og tog Hr. de las Foresas' to tørre Laurbærkranse og kastede dem ind paa Ilden.
✂ Turnéen fik Aviserne op om Morgenen efter Koncerterne. De kunde ikke læse dem, men de saá efter Linjerne, hvor mange der stod om hver, og de søgte at gætte sig til Ordene. Charlot tog aldrig Bladene, naar de andre var tilstede. Men om Eftermiddagen, naar Kritikerne allerede var glemt af de andre, stjal han Aviserne, og inde paa sit Værelse, i Krogen, bredte han Avis efter Avis ud paa sine Knæ, og han stirrede paa den ene, fattige Linje, der stod om "Fænomenet" Charlot Dupont.
✂ En Gang efter Aftensbordet bladede Fru Simonin i nogle Noder.
✂ - Det er smukt, sagde hun. Naar vi bare havde en Violinist i Truppen - men, det er jo sandt, og hun lo, - Charlot spiller jo Violin.
✂ - Charlot - hent Deres Violin. Charlot fik Violinen fat, og de begyndte at spille sammen.
✂ Da de havde spillet noget, nikkede hun.
✂ - Men det gaar jo - rigtig - det gaar jo helt godt.
✂ - Men - rigtigt. Charlot.
✂ Charlot spillede som i en Drøm. Bare Noderne stod saa tydeligt og saa hendes Ansigt.
✂ - Godt - Charlot.
✂ Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. 167 Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi.
✂ - Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot - vi vil spille sammen.
✂ Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt. Hun lempede sig efter ham og lagde sin Kunst saa villigt til Rede for ham.
✂ - Men det er en Himmelsynd - Drengen har jo Talent ... Vi vil spille sammen paa en Koncert.
✂ De optraadte sammen. Da Charlot igen hørte, for første Gang i saa lang Tid, Bifaldet bruse op til sig, sprang Taarerne frem fra hans Øjne. Da de kom ud, tog Charlot begge Fru Simonins Hænder, og han kyssede dem og hviskede uforstaaelige Ord, der kvaltes af Graad.
✂ Det Nummer blev Koncertens Begivenhed. Fru Simonin fordrede, at Charlot skulde have sin gamle Gage.
✂ Charlot var altid inde hos Fru Simonin nu. Han sad ved Flygelet, naar hun øvede. Hun pludrede som et Barn, mens de springske Fingre fløj om paa Tangenterne. Hun lo med sin Pige-Latter, som klang, og talte sit bløde Sprog. Og forvred sit Ansigt til de hundrede Grimasser. Hun var vilter som en lille Kat, Fru Simonin.
✂ Charlot kendte kun en Lykke - - at sidde dér og være hende nær. Og saa bagefter at være alene og tænke det om, mange Gange, den halve Nat, og kysse nogle Blomster af hendes, som han havde i en Medaillon om sin Hals.
✂ - - Saa var Turnéen forbi. Hver gik sin Vej. Fru Simonin skulde paa en amerikansk Turnée.
✂ Charlot tænkte ikke paa, at han ikke havde noget Engagement, ikke paa, at han nu skulde hjem til Paris paa den femte Sal. Han skulde skilles fra Fru Simonin, og han syntes, han maatte dø.
168✂ Det var den sidste Aften. Den næste Morgen skulde Charlot rejse. Fru Simonin havde bedt Hr. Emmanuelo de las Foresas og Charlot spise hos sig, de to alene.
✂ Charlot talte ikke og rørte ikke Maden.
✂ - Spis, Charlot, sagde Fru Simonin. Det er Deres Livretter.
✂ Charlot tog mekanisk. Tak, sagde han.
✂ Han sad som stum, med Øjnene fæstet paa hende, stum og hjælpeløs.
✂ Charlot vidste det ene, at nu var hans Lykke ude.
✂ Nu - i Aften var det ude. Og der var ingen Raad, der var slet ingen.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas var krænket.
✂ Hr. Theodor Franz havde været grov imod Hr. de las Foresas.
✂ - De forlader min Charlot i et kritisk Øjeblik, havde Hr. de las Foresas sagt om Formiddagen.
✂ - Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, har De troet, den Humbug vilde vare evig?
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas havde virkelig længe lidt under Hr. Theodor Franz' Mangel paa Levemaade. Hr. Theodor Franz var en plump Person. Det stødte Hr. de las Foresas.
✂ - Han siger Ting ...
✂ - Naar man selv hører til Selskabet, sagde Hr. de las Foresas.
✂ De var færdige med at spise. Fru Simonin spillede. Charlot sad paa Gulvet, med Hovedet lænet mod Flygelet
✂ - De tager altsaa til Paris, sagde Fru Simonin.
✂ - Ja - vi tager til Paris.
✂ - De har Bolig dér?
✂ - Ja, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas, vi har Bolig der.
✂ - Hvor? ... At man dog kan besøge Dem ...
✂ - Paa Boulevard Haussmann. Hr. Emmanuelo de las Foresas' Tonefald indstallerede Familien de las Foresas i en Beletage.
169✂ Pludselig brast Charlot i Graad.
✂ Da de skulde gaa, sagde Fru Simonin: Og saa glemmer De mig ikke - Charlot - vel?
✂ Charlot saá paa hende med Øjne underdanige og trofaste som en Hunds. Han fik ikke et Ord over sin skælvende Mund.
✂ Den næste Morgen, ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas skulde afsted, stak Kelneren et Brev til Charlot
✂ - Til Dem selv, sagde han.
✂ Charlot gemte Brevet.
✂ Der laa en Anvisning i Konvolutten. Paa et Visitkort stod: Til Charlots Lærer i Violinspil fra Sofie Simonin. Ordene var viskede ud, inden Charlot kom til Paris. Saadan kyssede han Fru Simonins Kort.
✂ Paa den de las Foresas'ske femte Sal saá det graat ud. Koncertagenternes Holdning ligefrem fornærmede Hr. de las Foresas. Der var ingen, der havde Brug for hans Violin-Under.
✂ - Min Herre, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas til Hr. Theodor Franz- De vil altsaa ikke genengagere Violin-Underet?
✂ - Min Herre - har jeg nogensinde ladet det mangle paa Tydelighed? - Nej - jeg vil ikke engagere Hr. Dupont.
✂ - Vi er altsaa løst fra alle Forpligtelser.?
✂ - Fra alle.
✂ - Det var blot det, jeg ønskede at faa slaaet fast. Min Herre - sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas - alle Agenterne vil styrte sig over Violin-Underet.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas lod indrykke i "Le Figaro", at Violin-Underet Charlot Dupont - vor berømte lille Landsmand, skrev Bladet - efter at have tilendebragt sin triumfrige Verdensturnée foreløbig har afslaaet alle Engagementer.
✂ Der styrtede sig ingen.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas ventede en Uge og to Uger: Ikke saa meget som en Provinsturnée. Hr. 170 Emmanuelo de las Foresas begyndte at gaa rundt med Vidunderet.
✂ De afsøgte alle Koncertagenturerne. Man beklagede for Øjeblikket ikke at have Anvendelse for Underet.
✂ Charlot halede bag efter Hr. de las Foresas, bleg og skruttet. Han syntes, det var altsammen blot en tung Bebrejdelse mod ham.
✂ Fru Simonins Penge var spist op. Fru de las Foresas græd og begyndte at gaa den vante Vej til Laanekontorerne. Hr. de las Foresas talte om Børn, som lægger deres Forældre i Graven.
✂ Charlot havde taget Timer hos en Konservatorielærer. Professoren kom til at holde af den lange Dreng i Babytøjet; han sagde, han gjorde Fremskridt. En smuk Dag skaffede han Charlot Lov til at optræde hos Pasdeloup.
✂ Charlot var tilmode, som en Sten var taget fra hans Hjerte. Han syntes, det var første Gang, han var glad i sit Liv. Han styrtede hjem ad Boulevarden, løb paa Folk i Glæden: Han skulde spille paa Søndag hos Hr. Pasdeloup.
✂ Det var, som om Familien de las Foresas ved et Slag vaagnede af en tung Dvale. Fru de las Foresas gav sig til at le - Børnene de las Foresas havde aldrig hørt deres Moder le - men midt under Latteren slog det over i Graad. Fru de las Foresas var altfor glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde Dyr i et Bur.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden.
✂ - Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Pasdeloup er en Mand, som kan vurdere Talenterne.
✂ Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig.
171✂ - Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det - Charlot - jeg havde ikke. -
✂ - Mo'er ...
✂ - Som de har plaget min Dreng, som de har plaget ham - saa mange Aar.
✂ Fru de las Foresas tog Charlots Hoved mellem sine Hænder og saá paa ham og kyssede hans Haar.
✂ - Min gode Dreng.
✂ Fru de las Foresas talte om den Tid, da Charlot var lille, da han var ganske lille og hun lærte ham at spille den første Melodi.
✂ - Om han huskede? Det var "Kakadu der Schneider".
✂ - Aa - jo om han huskede.
✂ - Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang - saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask - - han havde et Øre - blot to Gange at høre det - og han spillede uden en Fejl - uden en Fejl.
✂ - Men saa kom de Aar - de slæbte ham rundt - til alle Lande, hendes Dreng.
✂ - Men nu var det godt igen - kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.
✂ - Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke, min Dreng ... nej - jeg turde ikke. Jeg troede det var forbi med min Dreng.
✂ - Charlot talte om Fru Simonin, der havde spillet med ham og havde sagt, han havde Talent.
✂ - Ja - Gud velsigne hende - Gud være med hende for det.
✂ - Ja - Gud velsigne hende. Fru de las Foresas klappede Charlots krøllede Haar, og lidt efter lidt blev Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn.
✂ Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra hans Hoved, og hun rejste sig.
✂ Hun tog Lampen og saá længe paa sin lange Dreng, der laa og smilede i Søvne. Taarerne løb ned ad hendes 172 Kinder. Fru de las Foresas havde jo saa let ved at græde.
✂ De næste Dage skændtes Fru de las Foresas med sin Mand. Det var første Gang i mange Aar. Ellers indskrænkedes Fru de las Foresas til at blive skældt ud og tie stille. Men nu tog hun Mod til sig. Fru de las Foresas vilde lade sy en ny sort Kjole til Charlot til Koncerten.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas bragte hende til Ro med Krøllejernet. Fru de las Foresas græd og gav fortabt.
✂ Charlot var i Knæbukser og Trøjen, da han kørte hen til Hr. Pasdeloup. Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte sin Søn.
✂ Hr. de las Foresas gik først ind i Kunstnerværelset, Charlot fulgte efter, kejtet, med sin Violinkasse i Haanden.
✂ En Herre kom hen imod dem.
✂ - Er det Hr. Pasdeloup, sagde Hr. de las Foresas. Det er Violin-Underet, Charlot Dupont.
✂ Hr. Pasdeloup saá helt forbi Hr. Emmanuelo de las Foresas.
✂ - Er det Hr. Dupont, sagde han til Charlot.
✂ - Jo-
✂ - Min Herre, sagde han. Det er vist en Misforstaaelse. De skal ikke paa Maskerade. Det er en Koncert. Vil De maaske være saa venlig at tage hjem og klæde Dem om.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas vilde lige til at se personlig fornærmet paa Hr. Pasdeloup. Men Hr. Pasdeloup havde allerede vendt sig om.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas drejede kort om og gik, Charlot fulgte efter, han hulkede ned ad Trappen. Hele Orkestret havde staaet deroppe.
✂ Fru de las Foresas fik laant en Kjole paa fjerde Sal, og Hr. Charlot Dupont kørte tilbage til Koncerten.
✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte ikke sin Søn tilbage.
173✂ Hr. Emmanuelo de las Foresas var virkelig træt af alle disse Folk uden Levemaade.
✂ Hr. Charlot Dupont behagede, skrev "Le Figaro".
✂ Charlot Dupont gik paa en Provinsturnée. Han sad fast i det i hveranden By.
✂ Da han kom hjem til Paris, søgte han Plads i et Orkester.
✂ Charlot gik op og spillede for Dirigenten. Han var ikke utilfreds.
✂ - Ikke ilde - ikke ilde ... Men Tonen er tynd.
✂ - Instrumentet er saa lille, sagde Charlot.
✂ - Maaske.
✂ - Deres Navn, min Herre, sagde Dirigenten.
✂ - Charlot Dupont
✂ - Charlot - Dupont - tør jeg spørge - det er da ikke Vidunderbarnet.
✂ - Jo, sagde Charlot, det er mig.
✂ - Ja - Hr. Dirigenten blev lidt forvirret - jeg tror ikke - det er ikke nogen Plads for Virtuoser - vi ... De forstaar, Hr. Dupont ... vi maa have Folk, som kan arbejde.
✂ Og han forsikrede Hr. Dupont om, at Pladsen var saa godt som besat.
✂ Charlot fik igen en Impresario.
✂ Charlot-Dupont-Turnéen sneg sig gennem de tiende Rangs Byer. Det var tomme Huse, ubetalte Regninger, beslaglagte Kufferter, lange ængstelige Dage. Der gik bange Bud til Boghandleren. Om der var solgt noget? Det var som en Frelse, naar der var solgt til Udgifterne.
✂ Charlot Dupont var mest saa træt.
✂ Han havde paa sit Repertoire en Elegi: La folia, hed den. Den spillede Hr. Dupont, saa der var de enkelte følsomme, der græd.
✂ Men Kritikken klagede over, at Charlot Dupont havde ingen Energi og en Tone tynd som en Traad.
174✂ Der var undertiden i disse halvsmaa Byer fuldt til den første Koncert. Til de senere var altid tomt.
✂ Charlot er nu tyve Aar.