Bang, Herman Uddrag fra PERNILLE

Hun følte, han var hendes, helt og aldeles hendes, han saá saa mildt ned paa hende, spørgende og smilende. Maaske var der noget i Smilet, hun ikke rigtig forstod, noget, hun blev saa underlig undseligbange for, men alligevel var hun glad. Det maatte være Kærlighed, der saá saaledes paa hende og bar hende saadan trygt frem. Det maatte være Kærlighed ...