Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Burggrevinden selv havde ikke meere kunnet forstyrre mine to Appetiter. De gave Plads for en tredie, den, at drukne mit Blik i hendes uskyldige Øine. Jeg maae for alle Ting først læse disse Depecher! tænkte jeg - og foldede mine Hænder med hele Familien. Himlen er mit Vidne, at min Andagt var den Uskyld værdig, der tændte den. Jeg bad for hende, og for hendes Skyld for alle de andre. Maatte ingen giftig Dug plette denne Rose! maatte ingen Hiertesorg forstyrre denne gode Families Roe! Amen!