Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

og glemte for et Øieblik det blodige Tillæg. "Ret! Retfærdigt! Herligt! Klink med, Herr Postmester: "Ned med alle Bastiller! 198 Nedrivernes Skaal!" "Gud frie os!" sukkede hans Kone. Den Yndige, hendes Sødskende, alle saae bange ud - dog klinkede de med. Det er alt for naturligt, at klinke over faldne Bastiller; "Var kun ikke den forbandede Mirabeau med i Spillet!" meldte en middelaldrende Mand, som sad med ved Bordet. "Skulde han virkelig være saa forbandelseværdig, som han har Ord for?" spurgte jeg; han har jo dog skreven Brevet til den nye Konge af Preussen? * "Men og den afskyelige Pasquil over det berlinske Hof, som efter Fortieneste er bleven brændt af Bøddelen i Paris! Hans ondskabsfulde, nederdrægtige og lumpne Character, hans liderlige Levnet, hans skamløse Mordbrænder-Bedrivter ere desuden bekiendte nok. Jeg er ikke overtroisk, og vilde just ikke døe paa, at der er en Diævel til; men er der virkelig een, saa er det den almindelige Spion, Oprører og Forræder: Grev Mirabeau."