Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Den hele Stad er i gyseligt Oprør, et Rov for giensidig Had, Hevn og Fortvivlelse. Ingen er tryg, alt er i Fare. Mellem Flammer og Blod gienlyder i Klokkers, Trommers, og Kanoners hule Dundren: "Mord! Mord! - Brand! Brand! fra alle Kanter. Mødrenes Hylen og Børnenes Skrig tabe sig i den døvende Larm - og, lig Rystelsen i det bragende Ætnas fierneste Klipperødder, udbreder sig Hovedstadens Oprør i alle indtil de længst bortliggende Provindser." -