Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Vi erindrede os omsider, at vi ikke blot reiste i Tiden; men og i Rummet; aabnede vore Øine - og vederqvægede de udmattede Forestillingsevner i Naturens blide Betragtning. En Flok glade Bønder og Bønderpiger, krandsede med Blomster, og med en Spillemand i Spidsen, fulgte vor Vogn, som vi lode rulle sagtere paa den frydfulde Vei. Paa de to sidste Miil langs med Biergstrækningen: Die Höhe, kom vi giennem frugtbare Marker, Alleer af Frugttræer, og prægtige Landsbyer, hvor vi omringede af Vellevnet og Munterhed tabte Erindringen af de Hessiske Betlere. Fra Høiden bag den Maynziske Bondebye Vielbell, hvor man, mellem gamle paa Biergryggen spredte Eege, opdager Landet paa denne og hin Side Maynen i fast uafseelig Vidde, kom vi under bestandig Spil, Dands, Sang og Latter af lystige Landfolk til Staden.