↩ utilladelig som noget andet, i mange Tilfælde endog værre end al andet Ran eller Tyverie: jeg mener det, at røve eller stiæle sin Næstes Tid. Det forekommer mig saa meget uundskyldeligere, da man derved ikke engang selv vinder hvad den anden taber; jeg gad derfor og kalde det, til Forskiæl fra alt andet, reent Snyderie. Man skader derved paa eengang sin Næste, sig selv, og hele Verden. Men Theorien om Vold, Bedrag, Ran og Tyverie er overhovedet meget besynderlig i vor Verden, og den almindelige Praxis endnu besynderligere. Man kan ikke røve sin Næstes eene Plag, ikke frastiæle ham en Sum af samme Værd, uden at blive hængt; man kan derimod røve ham Huus og Gaard, Ager og Eng, alle hans Heste og Øxen, alle hans Penge, kort alt hvad han besidder - frastiæle ham alle sine Rettigheder og Herligheder, sin Tid, sit Rum, sin Friehed, sin Perfectibilitet, kort sagt alt, hvad man virkelig har frastiaalet og frastiæler Jøderne, og dog leve høit i Herlighed og i Glæde - endskiøndt, hvad Glæden angaaer, da er den vel derefter. Men det allerbesynderligste er, at det, der er Synd mod een ikke er Synd mod flere paa eengang, og allermindst mod alle. Man kan voldtage en heel Nation som ingen Ting, og endog blive roest derfor; og det er næsten umueligt at bestiæle hele Menneskeheden uden at skaffe sig Navn af stor - Ak! Hvis Ludvig den fiortende, foragtelig Ihukommelse, Joseph den anden, Keiserinden, og Kongen af Sverrig havde begaaet det i det Lille, som de have begaaet i det Store - - -