Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Til Europas Vanære, til Skiændsel for Europas uværdige geistlige og verdslige Bestyrere - er det virkeligt. Man har i egentligste Forstand udstødt et heelt Folk af det borgerlige Selskab, berøvet det de Frieheder og Rettigheder, Gud og Naturen gav det, med Vold og med List frarevet og frastiaalet det sin politiske Perfectibilitet, og nødt det med diævelsk Gruesomhed til at blive staaende paa den Trappe, det stod paa for over tusinde Aar siden - paa den samme Trappe? hvad siger jeg - nedstødt det endog endnu dybere; thi Jødernes Forfatning var dengang ulignelig bedre end nu; de Romerske Tyranner, selv Jerusalems Forstyrrer drev ikke Gruesomheden saa vidt, som vore christelige Præster, Propheter og Konger. Hine fordærvede dog kun deres Legemer; men disse synes at have sammensvoret sig, for at fordærve deres Legemer og Siæle tillige.