Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ I Førstningen var alting tyst, den eene kiendte ikke den anden; man valgte sig Sæder, afsondrede sig, dannede Grupper. Materien ordnedes, vort Chaos blev en lille Verden. Men end var den langt fra en fuldkommen Constitution - vi kom endog til Maynz uden at have bragt det saa vidt, bestemt at angive vor egentlige Regieringsform. Mængden var stemt for den Democratiske. Vare vi blevne bestandig under aaben Himmel, havde den udentvivl seiret aldeles; men en paakommende Regn joge os alle ned under Dækket; og her forsøgte en forvoven Gøgler ved tusinde Kunster, latterlige Gebærder, og Uglspillerier at 216 indføre et Slags Hierarkie. Det lykkedes ham virkelig for en Tid lang at tiltrække sig hele Torveskibets Opmærksomhed; men, just som han allerbest var i Skuddet, i det Øieblik han troede endelig at have faaet fat paa Eenevælden - maatte han overlade Thronen og Kronen til en anden endnu større Hexemester, der med en simpel Fiol og en ægte Torveskibsstemme fremtryllede saa uhørte Melodier og Harmonier, at alle, indtil Hundene og Hønsene, oprømtes. For saa meget des sikkrere at forvisse sig Domineringen, samlede han de øvrige Virtuoser i Smakken rundt omkring sig, det understøttede ham omtrent som Adelen understøtter Monarken - og nu begyndte en Musik -