Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ En Stad, besynderlig en stor Stad, støder allerede Forstandens Blik. I det mindste betragter jeg en saadan omtrent, som jeg forestiller mig, en fritflyvende Sommerfugl betragter en Biekube. "Men hvad er stødende deri?" Proportionen l Jeg finder nemlig denne Biekube for lille. - "Men jeg burde betragte den som Bie, og ikke, som Sommerfugl." - Som Bie finder jeg et Rige og ikke en Stad at være en Biekube. Og derimod har jeg intet for saa vidt - indtil videre. "Indtil videre? - " Ja reent ud sagt, for ikke at giøre en Røverkule - eller en tillukt Biekube - af mit Hierte: jeg troer at hele Jorden egentlig burde være Menneskehedens Biekube, og at den virkelig engang - naar de forskiællige Biestader have sluttet Fred med hinanden - bliver det. Her hedder Sproget, Der skal være een Hiord og een Hyrde: Der skal være een Dronning og een Kube! - -