Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Her fløi en Tanke tilbage til Dannemark - til Trolleborgs udflyttede Gaarde: O maatte flere og flere Aander, som Reventlows, 267 sprede Taagen med Byerne! Unægtelig bliver et Land derved lysere; thi Skyggerne kastes ikke længer i saa store Masser. Det er med Beboerne, som med Boligerne: for tæt sammenstablede skygges, taages, beryges og fordærves del Hvor frydede jeg mig over de udflyttede Gaardel Min Indbildningskraft udflyttede hele Jorden - Manheim sprang pludselig i tusinde Stykker - og hele Menneskeheden bevægede sig i Luft og Lys, som en Fugl der slipper ud af sit Buur giennem det aabnede Vindue. Jeg saae Instinktet overlade Fornuften Commandostaven, den blev en Talisman i Dronningens Haand - og Ormen fløi op, som Sommerfugl! Det var et saligt Syn! Bruden og Brudgommen favnede sig paa hin Side Broen - og i Baggrunden saae jeg Retfærdighed og Fred kysse hinanden. -