Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Mattheis's ækle Cato, Denners gamle Kiellinghoveder, mangfoldige Dyrstykker, Blomsterstykker og Frugtstykker overfoer mit Blik i mueligste Hast, da det ikke veed at skiønne paa nogen af alle disse Herligheder. Talent og Flid er ikke egentlig Kunst. Kunsten fordrer overalt Ideal i mine Tanker, baade i Gienstand og Form. Visse Dyr kunne rigtig nok opidealiseres; men endog disse anbringes dog udentvivl best i Bi-Grupper der, hvor Mennesket, Kunstens Skaber og Værk, spiller Hovedrollen. Umiddelbart i Naturen ubehagelige Gienstænde burde Maleren, synes mig, aldrig befatte sig med. Den døende Cato er malerisk i det Øieblik han beslutter at døe; men ikke i det Øieblik han døer, især da han døde paa en saa saare ubehagelig Maade. Hvad visse Dyr og Frugter angaaer, da holder jeg for at Kunstneren uden Fare kunde rette sig efter den Regel: intet at fremstille for Synet, hvad der bedre og hellere fattes af en anden Sands! - og upaatvivlelig spiser man dog en stegt Hare, for Exempel, eller tillavede Østers heller end man seer dem.