Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Hvor er De? og hvorledes befinder De Dem? Har det bare den forønskte og fortiente Virkning, at De saa længe taalmodigen har sydet i Pyrmont-Kiedelen? Alle graae Krebs blive ikke røde efter denne Kaag! Jeg i det mindste er endnu lige bleeg. De er dog vel ikke alt paa Veien tilbage til det elskede Fødeland? Ak! Fødeland! Fædreland! Fædreneland! Forestil Dem! jeg har endnu ikke mindste Efterretning derfra. Jeg veed ikke, om 275 det blot reiser sig heraf, eller af de mangfoldige paa hinanden hyppede Vandbegreber, som her giennemstrømme, oversvømme og aldeles drukne mig; men jeg har en lille Mistanke om, at hele Skandinavien er siunken, at Europa har tabt sin Natkappe i Nordsøen, som hun for nogle Aar siden tabte een af sine Tøfler i Middelhavet? Alting bestyrker mig i denne rædsomme Formodning: Tidender og Utidender. Tidender - i det jeg har læst i Aviserne om vor besluttede Neutralitet. Hvad kan være neutralere end et forgaaet Land? Utidender - i det jeg nu paa henimod fyrretive Breve ikke har faaet et eeneste Svar; og hvo kan mindre svare paa Breve end druknede Folk? Hvor vil De altsaa hen? De finder ikke engang et Olieblad!