Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Hvilke skrækkelige Tidender! den eene oven paa den anden! det er umueligt at komme bort! Posten selv kan ikke komme afsted. Hele Heidelberg, hvor vi ville hen, er oversvømmet. - Urolighederne i Frankerig ere gyselige. Dronningen og hendes Tilhængere har villet stikke Paris i Brand, nedsable Indbyggerne, og aabne Landet for Engellænderne. Basel skal være beleiret; tre tusende rasende Franzoser fordre Greven af Artois udleveert. Dufresne sidder her hos os, og copierer Brevene herom, som Baron Dalberg har meddeelt os. I Brüssel er Oprør. Selv her i Pfalz er en Opstand af Bønderne.