Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Vi ankom til Landsbyen Appelweier Klokken ni i Maanskin. Det var den skiønneste, blideste, fast lykkeligste Aften i mit Liv. De mangfoldige arcadiske Gienstænde paa den tilbagelagte Vei de milde Følelser og glade Betragtninger, de naturligen opvakte i Deeltagelsen af saa mange Brødres Glæde, Solens herlige Nedgang, den hele Naturs uophørlige Smilen havde efterhaanden bragt mit Blod i et saa sagte Omløb, mine Nerver i en saa stille kildrende Bæven, at alt i det forbigangne, nærværende og tilkommende syntes mig at opløses i den frydefulde Tilværelses skiønneste Harmonie -