Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Hvilken underlig, behagelig, hensmeltende Mathed! Kan en salig Død være meget anderledes? En salig Død? - jeg kan ingen anden forestille mig. Det er umueligt, at Tabet af Støv kan være smerteligt - eller Mennesket er intet andet end Støv. Jeg troer at alle Mennesker døe saligen; jeg veed det ikke; men jeg troer det. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at selv den Lastefuldeste har lidt nok i Livet paa denne Side, og vil (ifald han hist begynder, hvor han slap her) lide nok i Livet paa den anden Side, uden at det behøves at giøre ham Overgangen utaalelig. Alt hvad der er naturnødvendigt, almindeligt for alle, de første Grundlinier i Skabningen - er udentvivl altsammen saare got. 285 At troe den uundgaaelige Død et Onde, er i mine Tanker gudsbespotteligt.